Alexander Kielland skriver til Bjørnstjerne Bjørnson og taker for brevet han fikk da han nettopp var i Stavanger og hadde besøk av Erik Skram og befant seg i det han kaller midt i en virvel av Skram og elskov og hvite vester".
Han hadde nesten glemt hvor vakkert det er i Stavanger, skriver han. Han er i ferd med å bygge seg et hus ved Hafrsfjorden. Han har ikke råd, men han er stolt av sin lettsindighet.
Kjøbenhavn: d: 20d Septemb. 1882.
Kjære Jubilant! Tak for dit uanstændige Brev af 20d August, som jeg fik
i Stavanger midt i mine Synder og i en Hvirvel af Skram og Elskov og hvide
Veste - rigtig en haugiansk Forsamling [...] Du kan ellers tro, der var
herligt hjemme. Jeg vidste nok, der var vakkert, - jeg kjendte jo Folk og
Fjeld, men alligevel blev jeg saa overrasket, - jeg havde aldeles glemt, at
alt var saa over al Maade deiligt. Der har jeg ogsaa nu sat igang et stort
dyrt Hus for mig ved Hafsfjorden - uden Penge vistnok, men med store
Haab til ingenting og i en Letsindighed, som er min Stolthed.