Amalie Müller gleder seg til å få sin mor på besøk

Kr.ania 4-5-83.

Nåde elskede, nåde! jeg glemte at skrive denne gang, nei snak – jeg glemte det ikke, jeg gik tværtom hele dagen igår og glædede mig over at det var søndag at jeg havde skrevet på torsdag som ellers, og at jeg nu kun havde mandag og tirsdag igjen til at vente på dit brev. Så kom dit brev fra tirsdag, imorges (fredag) og så først fik jeg øinene op for ulykken. Det var Christi Himmelfartsdag som narrede mig. Jeg havde ikke anelse om at det ikke var søndag. Er du sint på mig nu? Du må ikke være det. Og blev du umådelig forbavset og vred da der lørdag aften intet brev lå fra mig ved din hjemkomst? Du vil ikke gjøre gjengjæld og lade tirsdag gå hen uden at bringe mig noget brev! Du må, du skal ikke gjøre det elskede. Det værste er at jeg nu ikke kan skrive dig et ordentligt brev til. Det er og har været mig umuligt idag; alt har sammensvoret sig imod det, og det uagtet jeg var oppe 10 minutter før 5. Så tidlig forlader jeg min seng nu fortiden, så går jeg lige i det kolde vand. Men jeg bliver søvnig af det om aftenen, og jeg begriber ikke hvorledes jeg skal stå i det når du kommer, og vi skal holde de vågne nætter gående, som vi gjorde på vor bryllupstur, havde jeg næsten sagt. Ja, ja da, – så kommer du altså ikke før i juli. Det er kjedeligt, først fordi det varer så meget for længe før jeg skal få dig i mine arme, og dernæst fordi jeg var bleven så glad i denne plan. Det bli’er ækkelt på den anden måde. Bøghs kommer at fange dig og holde dig fast, og veiret bli’er slet. Det er en kjendsgerning at det øser ned og stormer og er råt og koldt i Bergen på den tid. Men når du ikke kan, så kan du ikke. Hvor det var sødt af dig at sende mig det udkast til din bog. Jeg har fået en underlig indvendig kjærlighed til det, og det forekommer mig at være noget kostbart, som jeg af og til vil ta’e frem for at betragte. Du får det nemlig ikke tilbage før vi sés. Det er sandt: fik jeg det Bjørnsons brev om Jakobsen [sic] tilbage hos dig? Jeg husker det ikke, men vil i tilfælde gjerne ha’e det. Mor kommer hid fra Fr.hald imorgen. Jeg glæder mig umådeligt. Så var det jo godt for noget at vi ikke skulde til Bergen nu. Jeg må slutte, og du må ikke være vred.

Din Amalie.