Erik Skram er lykkelig over å ha fått Amalie Müllers kjærlige brev. Men han har det fortvilende travelt på jobben som redaksjonssekretær i Morgenbladet. I dag er det fredag, han kommer ikke til å få tid til å skrive skikkelig til henne før på søndag. Men han liker ikke hennes forbindelse med John Paulsen. I avisen har de nå fått et middelmådig brev fra ham.
Det er ikke så mye han selv skriver i avisen, kan han fortelle. Han bruker det meste av tiden på å redigere de andres artikler.
Den 27 Oktober
Amalie begge dine Breve har jeg! Søde søde lad mig kysse Dig! – Jeg sender blot for at give et Livstegn fra mig dette kedelige Brev afsted. – Jeg måtte afsted i Tirsdags midt i en Tankegang. Siden har der ikke været Mulighed for at skrive. Jeg har været afskylig dårlig og dog måttet passe mine Ting. Min yndige Ven som dine Breve går ind i mit Hjerte! Jeg kan først skrive på Søndag, det er Fredag idag. Vent så længe på et ordenligt Brev! Jeg klipper en Stump ud, som jeg skrev forleden. Jeg skriver ikke meget i Avisen, mest de andres Sager om. Men så kan Du dog se lidt af mig på Tryk. – Sars dømmer udmærket rigtig! Men jeg er skinsyg på ham! Og din Broder er jeg rasende på med den dusdrikken. Vi fik straks et meget mådeligt Brev fra Paulsen. Gid Pokker havde ham.
På Søndag!
Din Erik
Erik Skram
Amalie Skram
København
Kristiania
Garton, J. (Ed.) (2002). Elskede Amalie. Brevvekslingen mellom Amalie og Erik Skram 1882-1883 (Vol. 1). Oslo: Gyldendal.