Erik Skram føler at hans lys har slukket etter at Amalie Müller har bestemt seg for å gjøre det slutt med ham og flytte til Amerika

Hovedbilde

Dato

21 mai 1883

Erik Skram har mistet fullstendig motet etter at hans elskede Amalie Müller per brev har erklært at det må være slutt mellom dem, og at hun flytter til Amerika. Han er dessuten lei seg for at stemningen er blitt dårlig mellom ham og Ingeborg Thaulow.

Transkripsjon av brevet

Mandag Frmdg 21 Maj [1883]

Amalie jeg har kun Tid at skrive to Ord. Om det mindre først. Kan Du huske, at jeg i sin Tid var meget utilfreds med den Måde Du havde svaret Ingeborg på, men at jeg senere forstod, at Forklaringen for en væsenlig Del måtte søges deri, at Du netop i de Dage var ivrig i Færd med at kvæle din unge Kærlighed: forarget som den var bleven ved min Mangel på Evne til straks helt ud at føle vort Forhold som den Magt det var. At dette atter lå i, at vor Kærlighed endnu ikke havde levet, vil Du huske. Nu altså Amalie deler jeg din Følelse: giv Ingeborg lige for lige. Kun er det min Bøn så til Dig, at Du siger hende, at jeg fra første Færd havde tænkt mig dette som det rigtige og naturlige. Jeg holder af Ingeborg, og det gør mig ondt den Fjærnhed, der er kommen mellem os.

Om det andet Amalie har jeg nu kun ét at sige: Jeg vil ikke rokke en Tomme ved din Beslutning, men den har taget Lyset fra mig. Men Lyset var vel et Blændværk.

Jeg elsker Dig. Du er en dygtig og udmærket Kvinde.

Din Erik

Avsender