Søren Kierkegaard flytter til Sortedams Sø -- og treffer Regine

Søren Kierkegaard flytter utenfor det gamle voldanlegget i København, og innretter seg i andre etasje i en nyoppført villa ved enden av Sortedamssø, ikke langt fra der hvor Amalie om mange år kommer til å bo.

Huset er omgitt av hyggelige hager og store gartnerier. Fra stuene sine kan han følge med på det som skjer langs stiene ved sjøen.

Når han spaserer er, hender det ofte at han møter sin tidligere forlovede Regine. De snakker aldri sammen, men blikkene de sender hverandre er intense.

Denne våren skriver han en preken som blant annet handler om lyst og lidenskap.I den heter det:

«En from Mand har sagt, at det koster et Menneske lige saa megen eller endnu mere Besværlighed at fare til Helvede som at komme i Himlen. Det er altsaa en trang Vei, Fortabelsens; men Christus er ikke Veien, og den fører heller ikke til Himlen. Der er paa denne Vei Uro og Angest og Qval nok, forsaavidt er Veien sandelig trang, Veien til Fortabelsen, den Vei, der, til Forskjel fra de andre Veie, vi have omtalt (den Vei, der i Begyndelsen er trang, og bliver lettere og lettere; den trange Vei, der bliver trangere og trangere), er kjendelig paa, at den fra Begyndelsen synes saa let, men bliver forfærdeligere og forfærdeligere. Thi det gaaer saa let, at træde i Lystens Dands; men naar det saa er længere henne, og det er Lysten, der dandser med Mennesket mod hans Villie: det er en tung Dands! Og det er saa let at give Lidenskaberne Tøilen - dristige Fart, man neppe kan følge med Öiet! - indtil saa Lidenskaberne, efterat have taget Tøilen, som blev dem givet, med endnu dristigere Fart - Mennesket selv drister sig neppe til at see, hvorhen de føre! - rive ham med sig! Og det er saa let at tillade en syndig Tanke at indsnige sig i Hjertet - ingen Forfører var saa smidig, som en syndig Tanke er det! - det er saa let, det gjælder ikke her som ellers, at det er det Første, der koster, o, nei, det koster slet Intet, lige omvendt, den syndige Tanke betaler i dyre Domme for sig, det koster slet Intet - førend ved Slutningen, naar Du dyrt maa betale dette Første, som slet ikke kostede Noget; thi er den syndige Tanke kommet ind, den gjør sig frygtelig betalt. Som Smigrer kommer Synden oftest ind i et Menneske; men naar saa det Menneske er blevet Syndens Træl: det er den frygteligste Trældom - en trang, en uhyre trang Vei til Fortabelse!»