Lars Hertervig har det vanskelig. Han blir på oppfordring fra sin velgjører Sundt i Stavanger sendt til Gaustad Asyl ved Christiania.
I henhold til journalen lider han av melancholia.
Her er det som står: «På Forespørgsel, om han kjender nogen Aarsag til sin Sygdom angiver han at den er bevirket ved stirrende Iagttagelse af Landskaberne i Solskin, hvorunder efter han Forklaring Solstraalerne have virket saa stærkt paa hans Øine, at han har følt og fremdeles føler en af Fortumling ledsaget spændende Smerte over Panden. Dette angiver han som sin eneste Lidelse, og denne troer han bevirket ved Blodudtrædning bagenfor Pandebenet. Derhos ere hans Øine, som ere smaae, mørkegraa, blanke med skinnende Reflex og nogen Karinjection i conjunctiva, noget ømfindtlige for Lyset. Heri saavel som i Mangel paa gode Farver ligger efter hans Forklaring Grunden til hans ustadige Syslen med ufuldændte Værker.»
Lars Hertervig
