Magnetisør Carl Hansen er kommet til Arendal

Magnetisør Carl Hansen er kommet til Arendal. Her skriver man i lokalavisen Den Vestlandske Tidende at «Hr. Professor i den dyriske magnetisme Hansen gav igaaraftes en saakaldt magnetisk Seanse i Hotellets Salon, der imidlertid for den magnetiske Kunst havde et meget uheldigt Udfald. Der var kun omtrent 30 Personer tilstede, hvoraf 20 a 12 uden nogen synderligt Resultat prøvedes. Han har bebudet senere at ville komme tilbage». Siden skal Maria Spies, som er en av de tre skuespillerne som er med på turen, skrive i sine memoarer: «I Arendal havde det nær taget en brat Ende med Tornéens videnskabelige Afdeling. Spiers og Professoren havde haft en meget heldig Aften; der var fuldt Hus, alle Eksperimenterne var luykkedes overal Maade, og Publikum havde været vildt begeistret. Alt var saa skønt og straalende, som tænkes kunde. Katastrofen kom da som et Lyn fra Klar Himmel og havde følgende i og for sig ringe Aarsag. Da vi efter Forestillingen sad i Hotellets sal og spiste til Aften, lagde ikke Professoren ikke skjul paa, at det efter hans Mening var ham, der ved sine eminente Evner som Hypnotisør bare hele Foretagendet. Dette var for saa vidt rigtigt, omend han burde dele Æren med Spiers, som var ham en udmærket Medhjælper.

Imidlertid fik Spiers Lyst til at give ham en lille Lektion, og uden at Professorenn mærkede det, fik SPiers ham under Indflydelse saaledes at Professoren, til de Omkringsiddendes store Frbavselse, pludselig lagde Kniv og Gaffel, rejste sig og med stive, automatiske Bevægelser gik rundt om Bordet over imod Spiers, som idet Proffessoren stod overfor ham, vækkede ham med ett «Vaagn»!

Professoren blev ude av sig selv af Raseri. An vilde reijse med det samme, og først efter timelange Overtalelser og en uforbeholden Undskyldning fra Spiers’ Side lykkedes det at faa en Forsoning i Stand. Men Forsmædesen var ikke glemt, og efter at vi havde gæstet endnu nogle Byer, erklærede Professoren, at han var overanstrængt og nødt til at hvile et Stykke Tid, før vi drog videre. Spiers tilbød at vikariere, men det kunde naturligvis slet ikke være Tale om, og man enedes da om at ophæve Samarbejdet og drage hver til sit, og den 26. Maj skiltes vi da i Fredrikasstad under de mest vendskabelige Former, hvorefter Professoren og Jacobsen rejste til Christiania, medens vi to andre fik Skibslejlighed med en skonnert, som skulde til Aarhus med en Ladning et eller andet.»