Amalie er tilbake i Kristiania etter turen til Gausdal for å feire Bjørnstjerne Bjørnson. Men hun tenker seg snart videre til Grefsen, der hun vil feriere litt sammen med venner.
Hun skriver til sin venninne Elisa Knudtzon i Bergen:
«Jeg har ligget på Grefsen en tid før jeg drog til Gausdal. Jeg måtte etsteds hen, alle var borte, pigen havde fået løfte på ferier og huset flød over af malere og arbeidsfolk, der skulde sætte nye ovne og reparere en hel hoben steder. Så drog jeg til Grefsen; det var det nærmeste sted, altså ingen reisepenge, og det er også temmeligt billigt der.
Fru Sandberg ligger der. Hende er jeg, tiltrods for hendes noget voldsomme vesen, kommen til at holde meget af. Hun er igrunden en varm og rig og god natur, og hun elsker dig Elisa, en stor fortjeneste i mine øine.
Iforgårs kom jeg tilbage fra Gausdal og er endnu ikke draget til Grefsen på grund af bare selskaberi. Holger Drachmann kom ifølge med os, og der er derfor man gjør selskaber her. Idag skal jeg til middag kl. 4 etsteds sammen med ham, men iaften håber jeg at komme op til Grelsen, da jeg tror, jeg får svindsot af at sove i den malerstank der fortætter atmosphæren i mit soveværelse. Og det er så uhyggeligt at komme hjem om aftenen i denne hulter til bulter tilstand og naturligvis altid ha glemt at skaffe mig fyrstikker. Og så den kone, der kommer om morgenen og laver kaffe til mig og tager livet al mig med at præke om sit dybe sind og sine mange gjenvordigheder.»
Kristiania
Amalie til Elisa Knudtzon 15. aug. 1882. Fra Kielland, E., Ed. (1955). Amalie Skram Mellom slagene. Brev i utvalg. Oslo, Aschehoug