Dato
9 november 1882

Erik Skram har det tungt. Han har fått ett brev fra Amalie Müller som inneholder refs, og det har hatt sterk virkning på ham. Han klarte ikke lese brevet til ende. Han skriver: «Min yndige Ven, dit sidste Brev gjorde mig naturligvis forskrækket. Du begynder med en hel Række Bebrejdelser, og det varer noget, inden man kan læse sig til, hvad disse Bebrejdelser egenlig gå ud på. Der hændte mig det besynderlige, hvad aldrig er hændet mig før, at jeg blev nervøst angreben i den Grad, at Ordene svømmede ud for mig i en Tåge; jeg tror, at jeg rystede stærkt, og dog var det ikke nogen rigtig Smærte jeg følte, kun noget ubehagelig mat, uldent noget - ikke det Stik f.Eks. som dit snakkende U-Kærlighedsbrev, jeg læste i Jærnbanewaggonen, voldte - men så kom jeg jo videre i Brevet og læste mig din søde Kærlighed til ud af de hårde Ord. Det var sådan noget som Begyndelsen til en Besvimelse - en Stump af en Begyndelse formodenlig - jeg oplevede. Jeg var ganske forundret.»

Sted
Korrekturlest?
Nei
Kilde

Erik Skram til Amalie 9. nov. 1882 Fra Garton, J., Ed. (2002). Elskede Amalie. Brevvekslingen mellom Amalie og Erik Skram 1882-1883. Oslo, Gyldendal