-
Victoria Benedictsson er kommer til Malmö fra Hörby i Skåne for å være rekonvalesent etter en langvarig og alvorlig sykdom. I dagboken sin skriver hun ned det hun iakttar rundt seg, og hva folk i hennes omgivelser foretar seg.
-
Knut Hamsun holder sitt første foredrag i et skolehus utenfor Elroy; Wisconsin. Han bor hos sin bror, og jobber på en gård i nærheten. I foredraget snakker han om Bjørnsons diktning, og avslutter med å lese Ibsens "Terje Vigen" med stor innlevelse.
-
Henrik Ibsen er blitt klar over at bergenseren John Paulsen, som har vært en kjær husgjest i familien Ibsen, og som Ibsen selv har følt omsorg for og har villet hjelpe frem, har skrevet en roman, Familien Pehrsen, som et dårlig skjult portrett av Ibsen selv og hans familie. Han er rasende. Brevet inneholder kun dette ene ordet: Skurk.
-
Erik Skram skriver til Amalie Müller og forsikrer om at hun nok skal få føle hans intense kjærlighet til henne. Men det er en ting han savner: At hun sier navnet hans. Det gjør hun aldri. Han ønsker at hun skal få seg til det. Han skriver: «Hvad betyder det, at jeg siger, at jeg elsker Dig, jeg må jo have Dig hos mig for at Du kan føle hvad det Ord er. Skal Du ikke være i mine Arme, når Du siger, at Du elsker mig? Skal Du ikke Unge? Må jeg kæle for Dig, Amalie Du har strøget over mit Ansigt og Hoved og Hår - kan Du huske, mange Gange efter hinanden, langsomt - det var så ubegribeligt sødt.
-
Victoria Benedictsson reiser med den nyåpnede jernbanen til Malmö for å få hjelp til sitt syke ben av Lundakvinnan, fru Elina Hansson. Her kommer hun til å bli frem til juni neste år.
Hun tar inn hos søstrene Andersson ved Gustaf Adolfs torg. Fru Hansson er en merkelig kvinne, den midterste i et dynasti av legekyndige kvinner. Hennes datterdatter Hedda Andersson skal komme til å bli den første kvinnelige lege som uteksamineres fra Lunds universitet.
-
Lou Salomé og Paul Reé forlater Frierich Nietzsche i Leipzig og gir beskjed om at de setter kursen mot Paris. I virkeligheten ender de i Berlin, hvor de skal komme til å slå seg ned for noen år. Her kommer de inn i kretsen av intellektuelle og forfattere som også Georg Brandes er en del av.
-
I København raser en orkan. Erik skriver til Amalie om dens herjinger, og om hvor engstelig tjenestepiken hans har vært i natt: «En Del af Natten har jeg ikke kunnet sove for en Orkan, som brød løs, og da raser endnu. For et Spektakel det har været! Min gamle Pige går endnu forfærdet omkring og tør ikke rigtig være ene. Jeg har spillet hende et slemt Puds ved trods den brølende Larm og den tydelige Fornemmelse i Sengen af at Vindstødene bevægede Huset - tænk, et meget stort 4-etages Stenhus - at sove hen på Morgenstunden.
-
Amalie er urolig for Amund Hellands sjalusi, og forteller om sine sterke følelser for Erik. Guttene hennes øver på sin firhendige pianolekse, men de spiller feil hele tiden, og da fyker hun inn til dem og skjenner på dem.
-
Johanne Luise Heiberg avslutter boken om svigerforeldrene Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg. Den bygger på brev som hennes nå avdøde mann Johan Ludvig Heiberg etterlot seg, fordi han mente at foreldrenes ekteskap og skillmisse var av offentlig interesse. Den utgis på Gyldendal i tredve tusen eksemplarer som førsteopplag, og skal komme til å få stor oppmerksomhet i Danmark.
-
Erik Skram har det tungt. Han har fått ett brev fra Amalie Müller som inneholder refs, og det har hatt sterk virkning på ham. Han klarte ikke lese brevet til ende. Han skriver: «Min yndige Ven, dit sidste Brev gjorde mig naturligvis forskrækket. Du begynder med en hel Række Bebrejdelser, og det varer noget, inden man kan læse sig til, hvad disse Bebrejdelser egenlig gå ud på.
-
Amalie Müller skriver til Erik Skram:
"Godnat "sødeste, yndigste", - det sa'e du til mig på skibet, med det samme du skulde iland på Gjøvik; kan du huske? Og du var så alvorlig og sød, og din stemme var så forførende, - ja det vil sige, "farvel" var det naturligvis."
-
Frits Thaulow og hans gamle mor, som Amalie Müller er gode venner med, forsøker å overtale Amalie til å bli med til København. Men det går jo ikke, skriver hun til Erik Skram i København, for i så fall ville hun jo bo hos fru Gad, som er mor til Mette Gauguin, og Pylle og Ingeborg Gad. Så om natten ville hun jo måtte sove pent i sin seng, og det ville ikke blitt mulig å treffe Erik, som jo dessuten alltid er på jobb. Derfor vil hun ikke være med. Men hun har lovet Frits å bli med, og hun vet at han kommer til å bli kraftig irritert når hun trekker seg fra avtalen, skriver hun.
-
Erik Skram har drømt om Amalie Müller igjen. Han skriver drømmen ned og sender den til henne:
-
Erik Skram skriver til Amalie Müller:
«Hvor det er dejligt med Dig Amalie, at Du elsker denne stærke bløde Stuevarme. Det gør jeg med. I en kold Stue er jeg ulykkelig. Sig mig Unge læser jeg rigtig, gik Du på «Strømpelæsten», da der var så brændende varmt i din Stue og er det Ordet for det, vi blot kalder Strømpefødder. Og husk så på vort første Møde, da Drachm. knælede og tog Støvlerne af Dig - skam Dig!»
Og han har også noe å si henne om hennes skrekk for å innlede et seksuelt forhold til ham. Han skriver:
-
Bjørnstjerne Bjørnson skriver til Mathilde Schjøtt at hun skal hilse Amalie Müller og si at han syns hennes brev var en dumhet. Men Amalie skriver jo en slik myldrende mengde av slike brev, og oppfører seg som om tusenårsriket allerede er kommet i de ene øyeblikket, og så angrer i det andre øyeblikket, skriver han. Men hun skal ikke bry seg så mye om det. Han hadde ellers trodd at de kunne snakke om sine venner i åpenhet.
-
Erik Skram, som arbeider som redaksjonssekretær for den radikale Morgenbladet i København, er i dag utsendt for å dekke en offentlig halshugging på Lolland. den 28 år gamle Anders Nielsen Sjællænder er dømt til døden for mordet på en handelsreisende, som ble funnet død i en grøft for et års tid siden.
I Danmark praktiseres dødsstraff (den blir kalt livsstraff), selv om den er blitt avskaffet av i mange andre Europas mindre land.
-
Henrik Ibsen og hans familie er endelig tilbake i Roma etter en slitsom og til dels farefull reise fra Brixen/Bresonne nord i Italia. Det byr fremdeles på store utfordringer å være reisefot, på grunn av de store ødeleggelsene som flommen som har vært resultatet av den regnfulle sommeren.
-
Siri von Essen står på scenen med hovedrollen i August Strindbergs stykke Herr Bengts hustru. Hun får god kritkkk -- men han får dårlig.
Siri fester med skuespillerne etter forestillingene, og det plager August; han føler at han er i ferd med å miste henne. Han skriver samfunnskritiske bøker som får dårlig kritikk, og insisterer på at familien skal flytte utenlands.
-
Amalie Müller lever et hektisk selskapsliv for tiden, i leiligheten i Kristiania. Hun skriver til Erik Skram:
-
Ibsens En folkefiende utkommer. Det handler om legen Thomas Stockmann, som er ansatt som tilsynslege ved en nybygd badeanstalt i hjembyen, en mindre norsk kystby. Broren Peter er styreformann og samtidig byfogd, og slik en av byens ledende menn. I første akt mottar dr. Stockmann pr. post analyser av vannprøver fra badet, som han har sendt inn til universitetet fordi han har hatt mistanke om forurensninger. Vannet viser seg å inneholde mengder av sykdomsfremkallende bakterier.
