Erik Skram har drømt om Amalie Müller, og beskriver drømmen i et brev til henne

Erik Skram har drømt om Amalie Müller igjen. Han skriver drømmen ned og sender den til henne:

«Jeg har drømt en hel Del om Dig i Nat. Vi var i Teatret sammen, siden i en Vogn, og i et Selskab, og overalt fik jeg din Hånd imellem mine. Den havde en lang sort Handske på, Du gav mig den så trofast, vi havde begge en Følelse af, at de andre så det, men vi brød os ikke derom. Jeg undrede mig over, at dit Håndled var så spinkelt - jeg kæmpede i Drømme for at huske, om mit Indtryk var rigtig, at Du i Kristiania havde et fast og rundt og fyldigt Håndled. Det har Du. Men det med det spinkle Håndled kom af en Samtale jeg i et lille Selskab igår Aftes havde med en Dame om en anden Dame, der var bleven for svær til, at hendes spinkle Ankler kunde bære hende.»