Henrik Ibsen har vært på besøk hos Bjørnstjerne Bjørnson. Han skriverhjem til Suzannah om opplevelsen.

Henrik Ibsen skriver til sin kone Suzannah at han har vært på et tre dagers besøk hos Bjørnsons i Schwaz. Han ble hjertelig mottatt, kan han fortelle. De to dikterne har tilbrakt mange timer sammen i intens samtale. De hadde mye å snakke om, og gjorde også noen erfaringer med noe han ikke helt vet hva han skal kalle - han velger å kalle det spiritisme.

Ibsen skriver: «Bjørnson og hans søn modtog mig på banegården; der stod værelse parat for mig i det Gasthaus, hvor de bor; men jeg foretrak at tage ind i et andet værtshus, hvor der også, for dette tilfælde, ventede mig et uhyre stort værelse, meget smukt og hyggeligt. I værtshuset betalte jeg naturligvis selv for logis og frokost; men middag og aften spiste jeg hos Bjørnsons og var forøvrigt sammen med dem næsten hele tiden; de vidste ikke alt, hvad de vilde gøre for mig. B. er bleven gråhåret, men ser for resten kraftig ud. Fru B. er ligeledes noget gråsprængt og derhos temmelig tunghørt, men er for øvrigt kvik og livlig som før og har udviklet sig til en prægtig og dygtig personlighed. 

Begge døttrene er ualmindelig smukke, godt opdragne, naturlige og ligefremme; Erling, sønnen, syntes jeg også meget godt om. Jonas Lie mødte ikke, da han ligger så langt tilbage med sin fortælling. Men desto mere uforstyrret kunde da B. og jeg tale sammen, og det gjorde vi da også, både om politiske og literære og mange andre anliggender. B. blev ofte stærkt slået af mine udtalelser og kom da tidt senere tilbage til disse. 

I én henseende har jeg ved mit besøg forebygget en sand ulykke for vort land. Men herom vil jeg ikke sætte noget på papiret. Fra alle Bjørnsons har jeg de bedste hilsener til eder. Kært skulde det være mig om Sigurd og Bjørn kunde komme lidt sammen i Kristiania. Her på stedet er alt ved det gamle; mange af sommergæsterne er jo nu afrejste; men der er dog endnu en hel del tilbage og daglig ankommer der nogen for et kortere ophold. Her er nu det dejligste, varmeste vejr, man kan tænke sig. 

I en liden afsluttet kreds har vi havt en højst ejendommelig og interessant underholdning.  Frøken Schirmer fra München beskæftiger sig nemlig med spiritisme, eller hvad det skal kaldes. Hun har den evne, ved berøring af et andet individ at få dette til at udføre hvad hun vil. Her fandt hun et meget brugbart medium i en frøken v. Pfeuffer, en ung nervøs dame, og har med denne foretaget en række af de mest utrolige experimenter, senere også med andre; nu er hun rejst».