Amalie Skram skriver til Georg Brandes og vil at han skal treffe en venninne av henne fra Bergen

Amalie Skram skriver til Georg Brandes. Hun vil gjerne at hennes gamle venninne fra Bergen, Elisa Knudtzon skal få treffe ham. Elisa er gift med dansken Jørgen Bailli Knudtzon, som også er Amalies gode venn og støtte. Paret bor med sine barn i Kalvedalsveien 43 i Bergen -- i et av byens fineste strøk.

Amalie og hennes første mann August var i sin tid mye sammen med ekteparet Knudtzon i Bergen, og Amalie er venninne med flere andre medlemmer av Knudtzon-familien i København. Det er hos gamle fru Lucinde Knudtzon hun har pleid å bo når hun har vært i København tidligere. Jørgen er en eldre bror av Bertha Knudtzon, som er en av Georg Brandes’ mange elskerinner. Bertha er fire år yngre enn Amalie.

Amalie skriver:

«Kjære doktor Brandes. Jeg er lidt bange for at be Dem om hvad jeg har på hjærte, for kanske De synes det er påtrængende eller mal placé, og i så fald vilde jeg ønsket, jeg hellere havde ladt være. Men egentlig vred vil De nu vist heller ikke bli, tænker jeg mig, og derfor lar jeg det stå til. Der er en veninde af mig, fru Elisa Knudtzon fra Bergen her i byen i disse dage. Hun kommer her til frokost imorgen og da jeg gjerne vilde volde hende glæde og gavn, vover jeg mig til, at også bede Dem. Jeg ved på forhand at hun vilde bli umådelig glad ved at se Dem engang i sit liv, og derfor kan jeg ikke la være at gjøre dette forsøg. Selv længes jeg også meget efter at se Dem engang til inden jeg dør, for der går jo år mellem hver gang det sker, så man kan jo aldrig vide. Vi spiser frokost sådan hen ad halv et og der er ingen andre fremmede end hende. Tag det nu ikke ilde op at jeg plager Dem, så er De så elskværdig som De altid plejer at være.»