Erik, som er nødt til å bli i København  for å arbeide mens Amalie er i Hornbæk for å skrive, er fortvilet over den utmattende stillingskrigen han og Amalie ser ut til å stå i. Nå når hun er reist, er det roligere her hjemmme i leiligheten; bare han og Jakob og piken.

Og til tross for sin fortvilelse over Amalie, klarer han likevel ikke å avbryte den fortrolige vanen de har med å skrive til hverandre om smått og stort fra hverdagslivet, og småsladder fra bekjentskapskretsen, når de er fra hverandre.

Han skriver: «Du er et Barn, nu og da desværre et meget uartigt Barn, og jeg er en dum Mand, som sørger mig elendig derover. Men Du er jo dog også Kvinde og både klog og genial. Hvorfor kan denne Kvinde ikke holde Barnet i Ave, så at det dog ikke afstedkommer disse store Ulykker? Hvor kan Du ville påtage Dig dette uhyre Ansvar og hvorfor sætter Du ikke - jeg mener hvorfor sætter Kvinden i Dig, hende med Ansvarsfølelse, ikke hele sin Kraft ind på at holde dette Barn i Ave, når Kriserne kommer? Blot af Klogskabshensyn.

Hvorfor vil Du lade denne uciviliserede Vildunge ødelægge Livet for Dig? Og af den Smule Godhed Du dog må have for en som intet ondt gør Dig Og for dine Børns Skyld Jeg grubler mig afvekslende fuldstændig forvirret og - forfærdet Men hvad nytter al Tale.

Jeg er kommen hjem fra mit Møde og mit Referat på Politiken. Jakob er kommen - jeg så ham ikke igår, jeg var forlængst i Seng, da han nåede hjem - og han fortæller lystig og glad om sin Tur igår. Pølserne han skulde have til Middag - jeg har kun spist Forret (Kærnemælk) var rådne, afskylig stinkende, og Pigen er nu sendt afsted efter Skinke. -

Nu er hun kommen tilbage og Jakob fuldender sit Måltid. Af ham har jeg altså hørt at Kroen er fuld, og at Fru Juel-Hansen er i Hornbæk - to Strege i Regningen - men er Du først derude, klarer Du Dig vel nok og er vel glad til, at Du er kommen afsted. Hvis Du nu ønsker at blive længer borte, så skriv - Penge bliver der vel nok Råd til, Jakob brugte kun 2 af de 5 han fik, og jeg tjener nu på disse Referater om Møderne nogle Kroner, som jeg ikke havde taget i Beregning. Jeg spiste på Tivoli - nej dèr ved Siden af, hvor vi var med Roald og Frk Paulsen, igår; havde det ondt, gik hjem og havde det ikke bedre. Din E.S.»