Henrik Ibsen sender et forelsket telegram til Hildur Andersen, som er på turné. Hun er hans prinsesse, skriver han.

Henrik Ibsen skriver til Hildur Andersen, som er på turné. Hun har sendt et telegram fra Hamar. Han tør ikke skrive alt han vil til henne, skriver han, for postgangen er jo så usikker.

Men han lengter etter henne. Hun er hans prinsesse, og han er trist hver gang han passerer vinduene i den tomme leiligheten hennes i Kristiania, kan han fortelle.

Han skriver:" Jeg synes det er så usigelig længe siden lørdag. Ved afrejsen var jeg på hjørnet udenfor ​Hals, men fik bare et skimt af prinsessen. Så hun mig? Jeg tror det, men er ikke sikker.Hveranden dag er jeg ​opom for at spørge efter nyheder. Hidtil kun ​telegrammet fra Hamar. Men idag håber jeg på bedre lykke. Gratulerer med ​begyndelsen i søndags! Den er jo svært lovende, som venteligt var.(...)

Jeg tør ikke skrive, som jeg helst vilde. Postgangen er jo så usikker!

Tusend inderlige hilsener fra prinsessens ​unwandelbar treuergebener H. I."