Amalie Skram og datteren Johanne ferierer på den danske herregården Førslevgaard

Amalie Skram og datteren Johanne (Småen) er ankommet herregaarden Førslevgaard. Småen er henrykt over å være tilbake, hun elsker dette stedet, og Amalie følger seg også vel tatt i mot.

Amalie  skriver hjem til Erik:

«Min kjære snille Erik, vi kom altså hid i god behold igåraftes 10 minutter før ½ 12. Småens stemning holdt sig sprudlende, tindrende hele tiden. Ikke et sekund var hun træt, og ikke et sekund forlod hende det skin af forventningsfuld jubel, der lå over hele hendes lille person. Rejsen fra Slagelse til Hyllinge forekom mig forresten så ugudelig lang. Der var så mange stationer. Hansemand blev hilst med et begejstret tilråb, og i lukket vogn, vel indpakket, kjørte vi til Førslev, hvor Mariane, der stod parat til at lukke op vogndøren, også blev jublende tiltalt. Småen var sulten og vi spiste lidt tilaftens, gik så i seng.

Den lyksalighed hvormed hun putted sig ned under dynen i de bløde puder! Men hun lå en stund og hosted, det asen, og var allerede vågen kl. 8, utålmodig efter at komme op og ud og hilse på alt og alle. Straks hun var færdig strøg hun, og så så jeg hende først til frokost, da hun spiste glubende. Selv har jeg ikke sovet stort i nat, er derfor [meget?] træt, men var dog en lang tur før frokost. Her er dejligt at være.»