Amalie Skram strever med oversettelsen av vennen Arne Garborgs roman Den burtkomne Faderen. Hun setter stor pris på at boken er så personlig, og forsikrer Garborg om at det danske lesende publikum nok kommer til å sette pris på nettopp det. Men hun er svært usikker på hvordan hun skal oversettte romanens tittel. For tiden føler hun seg glad. Det føles som om hun har mange år i fengsel, og så har Gud kommet og lukket fengselsporten opp og invitert henne ut til lys og luft og liv, og sagt: Dine synder er tilgitt.
0. Kjøbhvn. Klasensgade 11.
15/5/1901 1
Ja, kjære Arne Garborg, jeg tror at være aldeles sikker på at kunne
få din bog, gjennem min oversættelse forlagt hos Gyldendal Kan Du skaffe mig det leksikon, så gjør det snarest. Her er da mennesker her i Danmark også! Og netop fordi bogen er så »personlig«, som Du siger, vil den gribe med stor magt. Vær uden frygt i så henseende. Det gjælder bare om at jeg kan oversætte den godt og rigtigt.
Nu titelen. Hvor har jeg ikke spekuleret på hvad det ord »burtkomne« skulde hede på dansk-norsk. Alle de ord, jeg har fundet på, tilfredsstiller mig ikke. Det skulde være noget som et slags modsætning til »den forlorne søn...« Men hvad i al verden? Den borteblevne, eller tabte eller for svundne faderen kan ikke gå. Men titelen kommer nok. Når først bogen er oversat. Du kan være vis på, at jeg skal få den ud! - Ja, det er godt at være glad. Være tilfreds og taknemmelig som jeg nu er det, taknemmelig også for alt det, som ondt var.
Når jeg tænker tilbage på mit lange, ofte så møje og smertefulde liv, må jeg sige til mig seiv: Det er gået Dig meget bedre end Du har fortjent det. Dette er ingen frase, men sandhed. Det er som om jeg i mange år har været i mørkt fængsel, og som at gud så en dag har hikket fængselsporten op og har sagt: Kom ud igjen til lys og sol og liv. Dine synder er Dig forladte.
Ja, hvor simpelt det dog er at være lykkelig. Vi ved bare ikke, at det er så let og simpelt.
Hiis Hulda tusen ganger. Nej Hulda, til Norge kommer jeg ikke, skjønt jeg tit længes efter at snakke med Dig. Hvor godt om Du komherned! Hils gutten.
Eders
Amalie Skram
[Tilføyelse i margen på første side]:
Naturligvis måtte Du gjennemlæse min oversættelse før den gik i
trykken.
NBO: Brevs. 140. HG.
Gjengitt i Garton, J. (Ed.) (2005). Amalie Skram. Brevveksling med andre nordiske forfattere. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. s. 187-189.