Arne Garborg skriver til Amalie Skram om det blasfemiske aspektet av romanen Den burtkomne Faderen og forklarer at forleggeren hans ikke er så glad for ideen om en dansk oversettelse

Hvalstad 1.6.01

Kjære Amalie Skram.

Tak for Kort af 22 f.M. Der kan Skam være noget i hvad Du siger
om det blasfemiske; det har jeg ikke tænkt paa. Skulde »Den for
svundne Fader« alligevel være at foretrække? - Du kunde jo gjøre
en Bemærkning om det i Forordet. 1 - Ja jeg ved ikke; begge Dele
er leidt. Og et Steds i Texten maa vist »forloren« i alle Fald staa, for
Pointens Skyld: »sandelig, jeg er ikke den forlorne Søn, men Du er
den forlorne Fader« - heder det omtrentlig. 2 Du bør vel snakke med
forstandige Danske om dette; maaske turde ogsaa Forlæggeren even
tuelt have en Mening - om hvad der er mest forretningsmæssigt.
- Ja Forlægger, ja. I Dag fik jeg endelig definitiv Besked fra min
Jurist, som ogsaa har underhandlet med Aschehoug & Co for mig.
Resultatet er følgende:
»Forlæggeren havde i Grunden imod en dansk Udgave; ikke fordi
han troede den vilde skade Salget af Restoplaget af »D.b.Faderen,«
men fordi han troede at det vilde kunne skade Afsætningen af de
Landsmaalsbøger, Du« (o: jeg] »senere maatte give ud; ser nemlig
Folk, at der nu kommer en dansk Udgave, vil de let tro, at dette kan
komme til at passere oftere, og de, som ugjerne læser Landsmaal, kan
da undlade at kjøbe Originalen i Paavente af en Dansk Oversættelse.
Han vilde dog ikke benytte sig af sin Ret til at forbyde den danske
Udgave (med Forlægger i Kjøbenhavn).«

Tilladelsen har jeg altsaa. Og den norske Forlæggers Betænkelighe
der, som forresten ikke tør være helt übeføiede, dem mener min Jurist
at vi bør benytte til at skrue Prisen muligst op hos den mulige danske
Forlægger. D.v.s. Juristen synes ikke at jeg efter Omstændighederne
bør lade den danske Udgave komme, med mindre Honoraret kan bli
lidt pynteligt; for det kan nok hende at jeg i Virkeligheden kommer
til at tabe paa Historien; min norske Forlægger kan næste Gang slaa
ned Honoraret for mig - og det er lidet nok som det er - .
Jeg ved ikke, om denne Ide er praktisk. Maaske har Du Forret
ningstalent nok til at udnytte den. Men ialfald bør Du sikre Dig
Forlægger paa Forhaand. Jeg er sletikke sikker paa, at en Kjøben
havnerforlægger vil være forhippet paa mig nu, da mit Navn vel er
omtrent helt glemt der nede (og alle Brandes'er er imod mig); 3 og
min Sjælekval vilde vorde stor, om Du skulde komme til at udføre
Oversættelsesarbeidet forgjæves. Vistnok ved jeg, at Gyldendal gjør
meget for Din Skyld; men Du ved, at jeg ogsaa har mægtige Fiender,
som har Hegels Øre. 4
Ordbogen sender jeg med Skam, fordi den er saa fæl. Lev fremde
les lykkelig! Hjertelige Hilsener fra Hulda og
Din hengivne
Arne Garborg

*

Noter:

1 en Bemærkning om det i Forordet: Amalie nevner ikke problemet i forordet.
2 sandelig, jeg er ikke den forlorne søn: sitat fra kapittel XXIX:
»Sandelig,
eg er ikkje den burtkomne son;
men du er ein burtkomin Får,
og ingin vågar lenger å vente deg att;
men av alle dine småe er du sårt sakna.« {Verk 8d.6; 5.129.)
I den danske versjonen er dette kapittel XXVII. (Den danske versjonen er kortere
enn den norske. Fire kapitler er blitt tatt ut: Kap. XII, XXI, XLI og XLIII. Dette
blir ikke kommentert i de brevene som finnes i samlingen.) Her heter det:

»Sandelig,
jeg er ikke den fortabte Søn,
men du er den fortabte Fader;
og ingen vover længere at vente dig tilbage;
men af alle dine små er du bitterlig savnet.«

(Arne Garborg: Den fortabte Fader, oversat af Amalie Skram. Gyldendal, Køben
havn 1901, 5.77-78.)