Wilhelm Alver, Amalies storebror, mister sin kone i barsel

Wilhelm Alver, Amalie Müllers eldste bror, er nettopp blitt konstituert sogneprest i Risør og Søndeled. Han er 30 år gammel nå, og gift med Risørs rike skipsrederdatter Regine.

Paret har en sønn, Jacob, på to år.

Denne dagen dør Regine i forbindelse med at hun føder en datter.

Etter dette blir Wilhelm liggende alvorlig syk. Han får også etter hvert alvorlige problemer med sin gudstro, og skal komme til å forlate Risør og legge ut på en reise til Det hellige land.

Det er Wilhelm Amalie kommer til å flytte sammen med i Kristiania fra 1881.

Om syv år kommer hun til å skrive om ham i et brev til Georg Brandes: «Jeg er flyttet sammen med en broder af mig, der efter at have været sognepræst i 10 år, løb fra det og søgte afsked; han kunde ikke klare at tro længer. Så var han i udlandet i to år, i orienten og Jerusalem, og nu bor han her og studerer philologie. Han er enkemand og har en gut på ni år, som er en fuldblods skjønhed, vakrere end mine gutter, og det vil sige noget, men han er ikke så gentlemanly som mine og ikke så velopdragen. Alligevel er han sød, og jeg holder meget af ham. Min broder er også prægtig. Kommer De hid, må De kjende ham.»