Dato
11 november 1877

I dag skriver Ludvig Alver i dagboken:


"Af et rimbrev til Gunnvald, Hagny og Ivar

 

Jeg undres på, hvordan Ivar staver,

og hvordan Hagny i huset kaver,

og hvordan Wilhelm sig monne te,

og hvordan Arne er nu at se.

 

Tak Hagny! Du, som på kjælke vilde

mig trække, se! det var ikke ilde;

men snildest var det alligevel,

at du vil gi’e mig ”dit store stell”.

 

Tak Ivar, tak, du som vilde skjænke,

ja, det er ordentlig svært at tænke –

mig bane, måne og hus dertil,

ja, det skal blive et herlig spil!

Med banen reiser jeg tit og ofte,

jeg dertil bruger ei reisekofte;

når smukt om kvelden du kører med,

så kommer toget, og jeg er med.

 

Thi det går hurtig med tankens heste,

og ”mand på kvisten” har få’et de bedste.

Hvad vil du mig for slig barn gi’e?

det er den reneste fanteri!

 

Og huset, du! Ja, du skulde se det!

Som til en fest det står hver dag nede

i lys og klarhed og glædens pragt,

og rundt omkring det er englevakt!

 

Derinde hænger i tagets krampe

din hele deilige dukkelampe,

og ”stol og sofa”, ja endnu mer,

”fianefjottet” er også der.

 

Det hus er bygget af ædelstene,

af barnetanker og drømme rene,

og månen skinner så venlig ned,

den ved om alt jo så god besked.

 

Til fest vi samles der allesammen:
den lille søster! O! tænk hvad gammen!

Og ”apoteket” og far og mor

og alle I med jer store bror!

 

*

 

I aften fik jeg brev fra Amalie. Hun beder mig brænde hendes breve, og det, som kom i aften, er allerede bleven til aske. Hun taler om, hvor lykkelig jeg er, som har et ædelt og skjønt arbeide at arbeide for, og så er fri og frank; hun siger, jeg skjønner mig ikke på min lykke, ja hun sier endog, at hun er heldig stillet mod så mange, mange andre; men hun ønsker mig velsignelse i det indre og ydre, med den varmeste kjærlighed siger hun, at det vil glæde hende, at jeg bliver lykkelig; at det vil ære også for hende til trøst og opmuntring, hvis jeg bliver dygtig og brav; anerkjendt og påskjønnet! Kjære Amalie, hvilken en støtte det var for mig, hvor det næsten reiste mig; fra dig kommer trøst. Se! det er kjærlighedens husholdning! Ja, jeg skal arbeide! Tænk, hvor rig jeg er, Alhed og du! Jo, jeg skal med Guds hjælp stræbe. Tro og Arbeide er de hjemløses hjem!"

Korrekturlest?
Nei
Kilde

Alver, J. L. Dagbok. Nasjonalbiblioteket, Oslo, Håndskriftsamlingen.

https://amalieskraminfo.wordpress.com/ludvig-alvers-dagbok/