Erik Skrams mor er forferdet over hans nye roman

Erik Skrams mor, som for tiden befinner seg i Malmø, er blitt oppmerksom på at Erik er i ferd med å utgi romanen Gertrude Cobjørnsen. Hun skriver dette brevet til ham:

«Malmø, 25 Marts 79 Kjære Erik! Jeg kan ikke undlade at sige Dig selv, hvilken eiendommelig Bevægelse det fremkaldte hos mig, da jeg i Søndags i Dagbladet læste Dit Navn som Forfatter til en ny Novelle. Vel kunde jeg, uden at Du selv omtalte det, vide at Du arbeidede paa noget Nyt; men at Du opgav Anonymiteten var mig en Overraskelse som ikke kunde andet end foraarsage hin Virkning. Dog var Overraskelsen mig en Glæde, af en alvorlig Caracter, men dog altid en Glæde, thi som Forholdene ere, er det sikkert fuldstændig rigtigt, at Du selvstændig optager Kampen og med aabent Vizir forfægter og forsvarer det Du vil bringe frem og det jeg er overbevist om er Dit indre Livs dybe og alvorlige Rørelser, er jeg end ikke ifølge min hele Udvikling hverken istand til at dele Dine Anskuelser og Din Opfattelse, ei heller forstaa at Dine Tendentser og den Retning Du gaar i virkelig kan bringe Velsignelse og sand Forædling hverken for Dig selv personlig eller for den Tid og det Samfund Du lever i og arbeider for.

- Men heri ligger jo ogsaa Forskjellen mellem os To, der vel paa en Maade skiller ad; men som dog ikke behøver at gjøre mig blind eller forhindre mig i at følge og anerkjende det Smukke og Betydningsfulde der kan udtales i en anden Leir under hvis Fane jeg vel ikke gaar; men hvis Berettigelse i mange Henseender jeg ikke vil negte og derfor heller ikke bekjæmpe, om jeg end ikke sympathetisk følger med, da deslige Beskuelser og Udviklinger muligvis bringer en Gavn jeg ikke forstaar og derfor ikke indser Nytten af

- Du veed sikkert, uden mit eget Udsagn, hvorledes jeg af min Sjæls Inderste ønsker Held og Lykke over Dit ny Arbeide og, hvorledes jeg haaber at det Alvor, Du vistnok har ledsaget Din Udarbeidelse med, maa forstaas af Dine Læsere og gjøre Bedømmelsen lige saa alvorlig som Frembringelsen har været det.

- Disse Linier skrives uden ydre Ro og i stort Hastværk. De sige umulig egentlig det jeg gjerne vilde udtale; men jeg stoler paa Du læser mellem Linierne og opfatter min Mening klarere end jeg er i Stand til at udtrykke den.

- Tidt forarges Du nok saa smaat ved det urolige Følelsesliv der som oftest bringer mig ud af den rette Ligevægt, men dog, tiltrods for Din Misbilligelse, vil jeg tilstaa Dig at, siden jeg læste Dit Navn i Dagbladet, er min rolige, svenske Nattesøvn forbi, og Gertrude Coldbjørnsen det ukjendte Emne, hvorom alle mine Tanker og Forestillinger kredse sig og sætte Phantasie, Hjerte og Sind i en stadig og forunderlig eiendommelig Bevægelse! -(...)

Og hermed Farvel kjære Erik jeg maatte skrive til Dig og pu maa tage til Takke med mine ufuldstendige Ord og tolke dern paa en god og sønlig Maade. Din Moder Ida»