Ernst Sars, som i utgangspunktet ikke har hatt særlig sans for Ibsens En folkefiende, har endret mening om stykket etter å ha snakket med Amalie Müller i et selskap

Amalie Müller skriver i et av sine mange brev til Erik Skram i København at hun har diskutert Ibsens En folkefiende med Ernst Sars. Hun har fått ham til å endre mening om stykket, skriver hun:

"Jeg fik samtidigt med dine breve et langt brev fra B.B. fra Helsingborg. Men jeg har ikke læst det endnu, så jeg ved ikke hvad der står i det. Hvis jeg giftede mig med dig, og kom til at bo dernede, så vilde B.B. blive rasende vred. Han har så ofte sagt, at hvad jeg gjør eller ikke gjør: «ud af landet skal jeg ikke, for det vilde være forræderi.» Det tager nemlig slig tid at studere sig igjennem B.B.s breve, og nu må jeg ha’e dette færdigt til dig for at bringe det på posthuset, når jeg går til byen, hvilket må ske om en halv time. Gad vidst om han skriver om «Folkefienden». Jeg har gjort en proselyt af Erns[t] Sars hvad den bog angår. Det var på søndag derude i hans hjem. Han kom lige hen og sa’e: «nu, de synes ikke om en Folkefiende?» for det var alt bleven ham berettet. Så begyndte jeg at tale, og jeg sa’e meget mere end det jeg skrev til dig, og tilslut sa’e Sars, til nogle andre, at han slet ikke skammede sig for at tilstå, at jeg havde givet ham en anden opfatning af dramaet. Naturligvis mente han det ikke således, for siden tog han sin moder og broder til vidne på, at han også før, han havde talt med mig, havde været misfornøiet med «Folkefienden». – Da måtte jeg le af fuldt hjærte, for det var for komisk at høre Erns[t] Sars virkelig for alvor ta’e så meget hensyn til mig og min mening. – –"