-
Knut Hamsun, som har flyttet inn hos Drude og Kristofer Janson og barneflokken deres på 2419 Nicollett Avenue i Minneapolis, føler at det ikke går så bra med det religiøse går det ikke så bra. Han han får mer og mer avsmak av alt som lukter av teologi.
-
Johan Sebastian Welhavens lillesøster Maren holder litterære salonger i Kristiania, og her er Amalie Müller invitert. Hun giftet seg i sin tid med en av Sebastians beste venner i Bergen, og fikk etternavnet Sars. Som gammel skal hun kommer til å holde litterære salonger i Kristiania. Dit skal Amalie bli invitert. Maren skal komme til å erkære at hun ikke hadde hatt noe imot at hennes sønn professoren giftet seg med Amalie. Det er ikke sikkert at professoren selv hadde hatt noe større imot det heller. Men Amalie ler det vekk.
-
Friedrich Nietzsche skriver et brev til sin venninne, den innflytelsesrike Malwida von Meysenbug, som har forsøkt å forsone ham med søsteren Elisabeth. I barndommen og ungdommen var han nært knyttet til og følte slik ansvar for lillesøsteren sin. Men nå skriver han til Malwida: «Mellom en hevngjerrig og antisemittisk gås og meg fins det ingen forsoning!»
-
Frits Thaulow skriver et brev til Edvard Munchs far, korpslegen Christian Munch. Formålt med brevet er dobbelt: å forsikre Christian om sønnens talent, og å betale for en reise til Paris så Edvard kan få se "Salonen", som uten sammenlikning er den største kunstbegivenheten i Europa.
Thaulow har drøftet saken med Christian Krohg, som er enig i at dette unge talentet nå trenger å komme seg ut. Det vil utvikle ham, og lære ham å være flittig, mener han. Han understreker at reisen kun skal ha kunstnerisk utvikling som mål.
-
I København blåser det kraftig. Erik Skram sitter oppe sent for å skrive til Amalie Müller. Men det må bli et kort brev, understreker han, for ilden har gått ut i ovnen for lenge siden, og det er blitt kaldt i stuen
-
Frits Thaulow er i Bergen, mens Amalie Müllers venninne Helene Sandberg er i København. Amalie skriver til Erik Skram i København om dem: "- du det er sandt, fru Sandberg er i Kjøbenhavn for tiden, ligger i kur hos ham - hvad er det nu han heder den flinke doktor som steller med damers maver, og Fritz er i Bergen hvor han bor hos Sandberg og efter sigende "fylder op" hele Bergens by.Men nu slutter jeg. Her er ikke koldt, i stuen, tværtom, men kl. er mange, og jeg er træt af dagens slid og mange tanker".
-
Amalie Müller skriver dette i brev til Erik Skram i København: «Moder er så uhyre bedrøvet eller rettere oprevet ved Bernhards død, for igrunden er hun bare glad, som vi andre. Også Ludvig var så trist og nedstemt i sit sidste brev. B. havde været et vidunder af elskelighed og tålmodighed under sin sygdom. Ludvig skrev at han var som et helt uskyldigt barn den hele tid. De var kommen til at holde så græsselig meget af ham alle som havde været om ham, doktoren, vågekonen og pigen i huset, der tiggede og bad om lov til at våge hos ham om nætterne.
-
Frits Thaulow er i Bergen, mens Amalie Müllers venninne Helene Sandberg er i København. Amalie skriver om dem: "- du det er sandt, fru Sandberg er i Kjøbenhavn for tiden, ligger i kur hos ham - hvad er det nu han heder den flinke doktor som steller med damers maver, og Fritz er i Bergen hvor han bor hos Sandberg og efter sigende "fylder op" hele Bergens by. Men nu slutter jeg. Her er ikke koldt, i stuen, tværtom, men kl. er mange, og jeg er træt af dagens slid og mange tanker".
-
Gunnar Heiberg blir ansatt som artistisk leder ved Den Nationale Scene i Bergen. Byen har nå 30- 40 000 innbyggere Snart reiser teatret til Trondhjem med hele sitt repertoar, og Heiberg blir med for å lære faget. Teatret har 5-6 kvinnelige og 8-10 mannlige skuespillere, og han skal komme til å gifte seg med primadonnaen blant dem, Didi Tollefsen. Han skal også komme til å bli god venn med personer fra Amalies gamle krets i Bergen, blant annet Jørgen Brunchhorst, Jørgen Sandberg og Klaus Hansen. Han kommer til å bli i byen i fire år.
-
August Strindberg er en mann på 35 som strever med Kierkegaards tanker om det etiske, og om pliktfølelsen. Han skriver novellen Samvetskvald. Han slites mellom det gamle og det nye. I novellen gir han det nye overtaket, via Rousseaus og Parkers moraloppfatning.
-
I København er det blitt mildt igjen etter den siste tidens kortvarige kulde. Temperaturskiftet har gitt Erik Skram snue. Han skriver begremmet til Amalie Müller: «nu da Mildheden skulde fylde min Sjæl med Fryd, har jeg ingen Sjæl, den siver sammen med Hjernemassen ud af mig i Snue. () Nej jeg kan næsten ikke se hvad jeg skriver, Øjnene står fulde af Vand, det er som om den voldsomste Tø havde angrebet et frossent Fysionomi [sic] - åh, ja Du det er aldeles rædselsfuldt forskrækkeligt.
-
Amalie Müller er i Fredrikshald for å si farvel til moren og broren Ludvig før hun reiser til København for å gifte seg. Hennes yngste sønn Ludvig har nettopp fylt seksten år. Han blir sendt til Bergen, hvor han skal jobbe for en slektning på farssiden i butikk. Storebroren hans, Jakob, er atten. Han skal studere jus i Kristiania.
