Georg Brandes har vært på besøk i Kristiania. Amalie Skram skriver hjem til Erik med siste nytt om hans elskerinne Bertha. Bohemen i byen er på retur, syns hun.

Amalie Skram, som for tiden befinner seg i Kristiania, skriver hjem til sin mann Erik i København om Georg Brandes, som nettopp har vært på besøk i den norske hovedstaden, og som alle her snakker om. Brandes' elskerinne Bertha Knudtzon, som også er en av Amalie bekjente, er sammen med ham. Amalie skriver:

«Ja, det undrer mig ikke at G.B. var mest fornøjet med Xania. Han drog fra byen med 1554 kr.s nettoudbytte, sa Thomsen, som havde vært hans inkassator, og så havde han jo sin mamsel Bertha her. Han havde langtfra fåt så mange penger de andre steder, sa Thomsen.

Var ikke Bertha også hos Adlers, da? Nu da hans tyske bæst af en madam er borte? Fortæl mig det.»

Om ekteparet Christian og Oda Krohg, og om Hans Jæger, skriver hun:

«Min varme om Kroghs i det første brev?" Ja det var altså et udtryk for det indtryk jeg fik af dem første dagen. Han var nu glad ved at se mig og i sit allerelskværdigste lune, hun var også snil og imødekommende. Så stod han jo også der midt i arbejdet på det prægtige, vældige gadebillede med modeller og alting, mens hun sad i baggrunden og modellerte på ornamenterne til en ramme. Alt så så bra ud, og da jeg spurgte ham om bogen o.s.v. fik jeg høre at alt var lutter løgn af det Vogt havde faret med. Han talte så kjækt og stålsat om alt det, og havde ikke flyttet sig et hårsbred fra sine forrige meninger.

Men Du ved jo godt at han derfor godt kan drikke sig fuld, dratte i søvn og være bare vrøvl og blouthed næste dag for alt det.

Hvad Hans Jæger angår, så tror jeg at han i sin bitterhed -- han sulter bogstavelig nedfor - og i sin afsindige forholdsløshed og forpligtelsesløshed ligeoverfor alt og alle er sunken ned til at bli en gemen fyr, simpelt hen. Men jeg ved det jo ikke sikkert.

Og Vogt som gik og sa at bohêmen dominerte og grasserte eneherskerisk i Xania. Det er så akkurat det modsatte. Den er stærkt på retur i sin magt og vælde; ingen bryr sig om den mere, ingen snakker om den, - skuldertræk og træthed og lede ved emnet - sådan er det. Men mærker har den sat. Det er sikkert.»