Amalie Skram vil søke forfatterstipend

Amalie Skram vil søke forfatterstipend, og hun trenger Georg Brandes’ hjelp. Hun skriver til ham: «Kjære dr. Brandes. Jeg har i sinde at be Dem bevise mig en tjeneste, og jeg håber De ikke tar mig min dristighed ilde op.

Sagen er at jeg har fåt den fikse idé at ville ansøge den norske stat om et stipendium, der fortrinsvis uddeles til «unge» forfattere. Naturligvis får jeg det ikke under det Oftedølske reaktionsvælde som regjerer i Norge, men jeg kan dog ikke la være at forsøge, så liden udsigt der end er for mig. Vil De altså bevise mig den godhed at skrive mig nogle anbefålen de ord, og sige De synes, der med rette burde kunne tages hensyn til mig ved en sådan uddeling - hvis De da virkelig synes det, naturligvis. Jeg vilde sætte megen pris på at få Deres svar så snart som muligt.

Tak for den mandige, alvorsfulde, sandfærdige tale De holdt i Upsala. Jeg læste den om morgenen før Skram, og for ind til ham i stor begejstring med meddelelse. «Den mand har dog den hellige ild i sig», sa jeg blandt andet. «Han brænder frisk væk sine skibe.» Med mange hilsener fra Skram er jeg Deres ærbødigt hengivne Amalie Skram.»