Erik og Amalie Skram, som tilbringer sommeren på hver sin kant, diskuterer Oda Krohg i brevene sine. Amalie, som nylig har vært sammen med Oda og Christian Krohg, skriver: «Det var intresant hvad Du skrev om Kroghs. Nej hun er storartet; hvis nogen har frækhedens nådegave, så er det hende. Men ellers kunde hun jo heller ikke ha ståt for en slig dravat som den bogen.
Skidt forresten med hende - jeg har altid bare tænkt på børnene hendes. Det var jo det, jeg påstod at der var hævn fra H. Jægers side i bogen. Dengang blev Du ivrig og sa det var aldeles forkjert o.s.v. Men bare det om pengene, hun tog i søsterens skrin var mig bevis nok. Forresten tror jeg H.J. er en af forbitrelse gjennemsyret person, og han har sikkert følt tilfredsstillelse ved at kunne ramme Krog og Oda.»
Amalie til Erik Skram 7. juli 1893. Fra Elskede Amalie. Brevvekslingen mellom Amalie og Erik Skram 1889-1899. Oslo, Gyldendal. s 227