Amalie Skram kan ikke motta besøk av sin sønn Ludvig. Hun kunne ønske hun kunne få dø, men lengter etter barnebarnet sitt.

Amalie skriver til sin sønn Ludvig, som har hatt planer om å komme på besøk til henne og Erik i København sammen med sin kone Signe og deres lille sønn. Besøket kan ikke bli noe av. Hun har fått brev fra sin bror Ludvig. Han ligger og skal dø nå.

Amalie skriver: «Min kjære, kjære Ludvig! Tusen tak tor brevene. Men desværre reisen til Kjbhvn blir nok ikke at. Vi skal afsted de tørste dage at Juli - ja det vil sige Erik og Småen. Vi er buden til Eriks bror, Pastor William på Moen. Der skal vi, før vi drager til Førslev. Så har jeg fåt farvelbrev tra onkel Ludvig. Det er hans svanesang. Han skal dø nu. Du ved ikke, Ludvig, hvor jeg har grædt. Der findes vist ikke mange tårer tilbage i mig. Det er så skjønt, så fint, så sjæltuldt og ophøiet et brev. Han har været så meget godt lor mig, det menneske. Ingen i verden kjender og lorstår ham så godt som jeg. Og nu skal han dø. Det, som smærter mig tusen ganger mer end hans død, det er, at han har havt det så ondt, så ondt, har lidt og lidt, og stridt og stridt så meget ...

Ja, for en energi han har havt til at arbeide! Det er som jeg gjærne vilde lægge mig ned i graven hos ham og være der bestandig. Hør, hvad han blandt andet skriver om sin nær forestående død: „Jeg er så træt så træt, og jeg er sikker på, at døden vil komme til mig som en uendelig sød hvile og stemme hele mit sind og legeme og sjæl i en hidtil ukjendt følelse af fred. Jeg synker mere og mere tilbage i ensomheden og føler det som der åbner sig for mig - nu ikke længere langt borte, glide ind og finde hvile, hvile for denne forfærdelige træt hed men nærmere og nærmere - en blød favn, hvor jeg vil».

Men siden det skikker sig slig, at Dere ikke så godt kan komme her, så har jeg fattet den plan at komme over til Veile og bli der et par dage, istedetfor at ta til Møen. Det er jo gutten, gutten jeg længes efter at ha i armene. Ja, jeg længes også efter dig, min kjære Ludvig! Men Gutten! din Mama.»