Amalie Skram skriver i brev til moren at hun har hatt en dyp. religiøs erfaring.
Hun skriver: "Alt, hva du kan sige mig om Guds rige Naade og uendelige grænseløse Barmhjertighed, det ved jeg selv. Baade theoretisk og nu Gudskelov ogsaa praktisk. Gud har gjort et Mirakel paa mig. Han har ladet sig finde af mig. Min Sjæl er opløst i en eneste grændseløs Jubel, en Undren over at jeg, trod al min Synd, er taget til Naade.
---- Om jeg blev budt al Verdens Herlighed, al Verdens straalende Paladser, al Verdens Ære og Berømmelse - jeg vilde flygte og sige: hvor Gud er naadig og barmhjærtig. Jeg har nok i Gud . Ja tænk, Jeg, jeg som har været en Spotter, en Synder over alle Syndere - mig har han annammet og tilgivet. ---- Nej, det er for dejligt, det, der er vederfaret mig! Tænk, alt ondt er taget fra mig. Al Rædsel for Livet som for Døden."
Amalie Skram brev til Lovise Alver, Hånskriftsamlingen, Nasjonalbiblioteket, Oslo