Amalie Müller skriver til Erik Skram og planlegger reisen de skal gjøre til Vestlandet

Brev 113

Kr.ania 28de juni.

Så kommer du altså den 12te juli om aftenen? eller til hvilken tid af dagen? Det er fru Vibes fødselsdag den 12te[i] og jeg er forlængesiden buden der til den dag. Hvis du først kom om aftenen, så gjorde det jo ingenting, men bli'er det tidligere på dagen, ved jeg ikke hvad jeg skal finde på for at slippe fra den; finde på noget kan jeg vel sagtens, men det er så farligt, for de kan så letteligt opdage bagefter, at det ikke var sandt, og når de så får høre, at du er, eller har været i byen på den tid, er 101 ude. Men hvis du kommer om aftenen, så gjør vi det så, at jeg går fra Vibes kl. ½11 eller så tidligt som muligt, og at du så kommer op til mig kl. 11 f.eks. Så har du iforveien taget ind på et hotel. Jeg skal passe på dig fra vinduet, og give dig et tegn om alting er allright. Så kan vi jo sidde sammen udover natten i mange timer. Når du så bare finder veien tilbage til hotellet, for følge dig længere end ned ad trapperne, tør jeg ikke. Næste dag kan du så godt blive om natten. Jeg siger udenvidere til Josephine at du skal ligge her. Har du nu noget at indvende mod dette arrangement, eller ved et bedre at foreslå, må du endelig fremsætte forslag derom i dit næste brev. Så får jeg bide i det sure æble, og skrive til Ludvig, og sige at jeg sandsynligvis vil være reist til den tid han vilde overnatte her; det er nemlig akurat den 12te om aftenen han og Schjøtt skulde komme.

Forresten er det ikke så ganske sikkert at de tager denne vei over Kr.ania; de har nemlig valget mellem flere og når de nu hører at jeg ikke vil være tilstede, tænker jeg at de bryder sig såre lidt om Kr.ania. Det var især for at få en gemytlig passiar, før de drog ud, at de vilde møde frem her. – Hvor jeg vil få det travelt den tid som er tilbage og især den sidste dag, da alle 3 gutter skal ha'e eksamensfest og sendes afsted om aftenen den 11te, hver til sin kant, ja det vil sige, Jakob Alver skal til Risør, hvor hans bedsteforældre har sit landsted.[ii] Denne tid, disse fjorten dage, hører du, fjorten dage, vil gå som en vind. Nu kan jeg ikke begribe hvorledes jeg har kunnet holde alle disse måneder ud ligefra den 1ste januar, som var den dag vi skildtes – uf den græsselige mørkets dag – i Gøteborg, kan du huske hvor rædsomt det måtte være for mig at stå alene igjen på perronen og vandre tilbage til hotellet, som jeg naturligvis havde vanskeligt for at finde, hvad jeg vist har glemt at fortælle dig – og til nu da der blot er 14 dage at vente i tilbage. Hvordan det så skal gå mig, når du atter er borte, fatter jeg ikke, og vil jeg ikke tænke på. Tænk, det lykkes mig virkelig helt ud at skyve den tanke fra mig, – det ikke alene lykkes mig, men det falder af sig selv, – for jeg kan ikke dvæle ved det for bare glæde over det som forestår. Jo, af og til kommer det dog over mig i form af et stik, en pludselig angst, et glimt af et mørke, som lurer på mig, for at opsluge mig, men det varer blot et øieblik, så bryder de lyse billeder sig frem til mig, og fylder aldeles mit sind. Kort sagt: jeg går og er lykkelig.

Det er kjedeligt med pengene, men du er vist ikke sparsommelig nok. Det gilde som du ”må” give, kunde du nu vist godt lade være med. Du kan jo gjøre det ved din tilbagekomst; nu kommer du jo at reise tidligere end du havde tænkt, du får ikke tid o.s.v. Gad vidst hvad du skal holde gilde for! Og damen fra Sto[c]kholm – så må du jo ha'e korresponderet med hende, siden hun efter 6 års forløb gjør et reisebekjendtskab gjældende, sligt falder jo intet normalt væsen ellers på. Du er nok en vidtløftig person, du, som har ladet dig forlede til at indgå mange dumme dameforbindelser. Din reise kommer forøvrigt vistnok ikke til at koste dig såmeget iår som ifjor, da du var 2 gange i Kr.ania oppe i Gausdal, overland til Bergen, så til Stvgr, Kr.ania og endelig til Kjbhvn. Nu får du jo fri reise herop på det store udvandrerskib, som forresten må være kjedeligt at gå med, og her bruger du ikke noget at tale om. Reisen til Bergen er ikke kostbar, lidt over 30 kr. tror jeg, og deroppe kan du godt være lidt sparsommelig, og klare dig med 20 kr. ugen, såmeget som du vistnok kommer til at være ude hos folk. Det må kunne gå iår med en 400 kr; vi skal spare, kan du tro, jeg skal passe på dig. Men jeg vilde så gjerne reise landeveien tilbage; jeg har sat Sars og Schjøtt's stevne i Jotunheimen omkring den 10de august.[iii] De vil endelig at jeg skal møde dem der på tilbageveien fra Bergen, og det vilde være morsomt. Vi behøvede jo ikke at indtreffe netop samtidig, men jeg om middagen, og du om aftenen f.eks[.], så må du bare være forsigtig, og huske at sige de og ”fruen” til mig, så de ikke mærker noget; åja forresten, du vil have erhvervet dig øvelse deri da. Reisen overland er jo meget kostbarere end søveien, bare mine penge strækker til, men det håber jeg da, – forresten, jeg har også måttet spare.

Der var så meget sludder i dit sidste brev. Du rent fordærver det for mig. Det jeg skrev om hvorledes jeg elskede dig, og hvorledes du stod på et sted for dig selv, skulde du slet ikke svaret på, men bare forstået med et lidet smil og en rysten på hovedet. I det øieblik det skal tales høit om og raisonneres over, bli'er jeg ganske flou over min egen snakkesalighed, og jeg undres over at det var såmeget jeg i min forelskelse hviskede dig i øret. ”Manden uden lyde” – sludder! det er ikke derfor jeg ikke falder på at ligne dig med andre, men det er jo bare fordi jeg elsker dig. – Om Ingeborg og Brandes er sammen, ved jeg ikke, men jeg er alligevel sikker på at det er så. Ingeborg ligger ved et bad i Frankrig har Fritz sagt, undertiden er det Fécamp, og undertiden Trouville.[iv] Snart skal hun komme hjem om et par uger, og snart om nogle måneder, og så atter igjen ikke før til vinteren. Andre siger at hun aldeles ikke kommer. Børnene har de delt, F. har Nina, og Ingb. den yngste. Forresten hører jeg så lidt til og om Thaulows om dagene. Der er nok megen bedrøvelse og forvirring. Gamle fruen er så bitter og vred på Gadderne; således har hun aldrig talt før. Og nu skal Nini ha'e bryllup![v] Det må ikke være morsomt, især fordi Nini vistnok forlængst er færdig med sin forelskelse til Theodor. Pylle ligger ved Modum,[vi] og er meget bedre. Herman turer herinde i byen på sin sædvanlige kviksølvmaner. Pylles og hans ægteskab er også ulykkeligt. Hun kommer vistnok til byen netop i de dage, du skal være her, og det er meget kjedeligt. Fritz er ude og seiler med båden. Gud give han ikke kom hjem før efter vi er reist. Jeg er bleven afbrudt flere gange under skrivningen. Og nu kommer de og siger at maden står på bordet; vi skal spise middag. Jeg tænker det er bedst at slutte nu; i eftmdg. får jeg så alligevel ikke tid at skrive for jeg skal være et sted kl. 6 og et andet kl. 8. Imorgen fjorten dage har jeg dig inde i mine arme. Dette er det næstsidste brev jeg skriver, jeg havde regnet galt sidst jeg skrev. Dette får du på lørdag, så får jeg fra dig på tirsdag, så får du fra mig næste lørdag, og jeg fra dig den derpå følgende tirsdag, og så kommer du på fredagen som er den 12te. – Fjorten dage, uf det er igrunden en græsselig lang tid, fjorten hele lange sommerdage, med dertil hørende fjorten nætter, som ikke er lange fordi jeg sover dem væk. Jeg tror jeg bliver ganske taus og stille, når jeg ser dig, uden at kunne røre mig, fordi mit hjerte vil banke så voldsomt.

Din Amalie

[i] fru Vibes fødselsdag: sannsynligvis den fru Vibe Amalie bodde hos i Rosenborggaten. Se brev 27, note 149.

[ii] Jakob Alver skal til Risør: Wilhelms avdøde kone, Regine, var datter til Jacob Wetlesen Prebensen og hans kone Wenche f. Grove.

[iii] stevne i Jotunheimen: Ernst Sars og Stener Schjøtt (se brev 111, note 575.) Amalie kom visst ikke til Jotunheimen den sommeren. Hennes bror Ludvigs dagbok forteller at han var sammen med Schjøtt 10. august i Jotunheimen, men han nevner ikke Amalie.

[iv] Fékamp … Trouville: badesteder i Normandie.

[v] nu skal Nini ha’e bryllup: Nini Thaulow giftet seg med Johan Theodor Gad i 1883.

[vi] Pylle ligger ved Modum: se brev 111, note 580.