Erik Skram har fått brev fra Arne Garborg. De to har en korrespondanse gående om menn og menns seksualitet - og forskjellen på danske og norske menn på dette punktet. Erik er opprømt over denne dialogen. Han tror norske menn er villere enn danske på dette punktet. Han videresender Garborgs brev til sin elskede Amalie Müller i Kristiania, så hun også skal få se. Han skriver:
«Aften, nu for et Kvarter siden næppe, er jeg bleven rigtig glad. Du skal dele min Glæde så hurtig som mulig. Den består i Modtagelsen af medfølgende Brev fra Arne Garborg. Du forstår min sødeste Pige, at Du skal være omhyggelig med dette Brev og straks sende mig det ned igen. Sig mig lidt, om Du synes, at Tonen i det er sat en Smule op. Det forekommer mig muligt. Du véd jeg mener lidt frejdigere i sin Hjertelighed end Mandens Natur er. Jeg antager, at Brevet vil interessere Dig meget, Du med din Kendskab til Garborg. Så vil det også more Dig - det skal det - at kigge ind til sådanne to Eksemplarer af det foragtede Mandkøn, se hvorledes de snakker til hinanden. Garborgs Omtale af det Kønslige er en Besvarelse på et Spørgsmål fra mig, om det er helt korrekt at lade Daniel Sørbrauts kønslige Liv være så tilbagetrængt. Af hvad jeg har set til unge norske Mænd, så er de vildere i deres Kønslidenskaber end vore.»
Erik Skram til Amalie 5. des 1883 fra Garton, J., Ed. (2002). Elskede Amalie. Brevvekslingen mellom Amalie og Erik Skram 1882-1883. Oslo, Gyldendal.
http://www.bokselskap.no/boker/elskedeamalie/tittelside