Fra dato

Til dato

  • Georg Brandes utgir Det moderne Gjennembruds Mænd (om Bjørnson, Ibsen, J.P. Jacobsen, H. Drachmann, S. Schandorph, E. Brandes, E. Skram). Georg Brandes’ bok Det moderne Gennembruds Mænd utkommer i Danmark rett før jul. Det har vært meningen at det skal komme et bind nummer to, men det skal det aldri bli noe av. De som misliker Brandes, syns at boken er et reklamestunt fra en velskrivende egosentriker. Men hans voksende skare av tilhengere beundrer biografiene som en glimrende fortsettelse av hans bok Danske Digtere fra 1877.

  • Oda Engelhart begynner på Christian Krohgs maleskole, sammen med Ragnhild Thrane og Sara Hornemann.

  • Vincent van Gogh, som i en periode har bodde i Drenthe, et klittelandskap i det nordlige Holland, flytter tilbake til sin foreldre, som nå bor i Nuenen. Nå arbeider han omtent like mye med oljemaleri som med tegninger, kull og vannfarger.

    Han lever i en slags anspent nøytralitet med sine foreldre i prestegården, men i brevene til broren Theo skriver han om sine revolusjonære tanker: Han diskuterer både moral og politikk. Han tegner og maler landskaper, stilleben og mennesker.

  • Søren Krøyer er tilbake i København etter sitt opphold i Skagen. Maleriene hans blir nå innkjøpt av de fremste kunstgalleriene i Norden.

  • Christian Krohg er i København og opplever å måtte fylle rollen som hanrei mellom Oda og Gunnar Heiberg. Amalie skriver om dette til sin venninne Helene Sandberg, Hun har vondt v Krohg.

  • Amalie og Erik har hemmelig stevnemøte i Sverige. De møtes i Gøteborg og drar videre sammen med tog til Falköping.

  • I Danmark utkommer første nummer av tidsskriftet Tilskueren, grunnlagt av den unge Niels Neergaard. Det skal komme til å stå sentralt innenfor kunst, vitenskap og litteratur i de kommende 40 årene. Både Erik og Amalie Skram skal komme til å være trofaste bidragsytere til tidsskriftet.

  • Gunnar Heiberg skriver to store artikler om kunstnernes annen høstutstilling i Dagbladet. Han går skarpt ut mot de som kritiserer den nye kunsten, og gir uttrykk for begeistring for de nye forsøkene. Han skriver på en innforstått måte om billedkunsten, og kommer med en teknisk innsigelse mot et bilde av Christian Krohg av en dansk fiskerfamilie, samtidig som han roser Krohgs evne til å få frem stemningen i rommet på bildet. Han skriver også informert og positivt om to landskapsbilder av Frits Thaulow og Gerhard Munthe.

  • Erik Skram har fått brev fra Arne Garborg. De to har en korrespondanse gående om menn og menns seksualitet - og forskjellen på danske og norske menn på dette punktet. Erik er opprømt over denne dialogen. Han tror norske menn er villere enn danske på dette punktet. Han videresender Garborgs brev til Amalie Müller så hun også skal få se, og skriver:

  • Amalie Müller er tilbake i Kristiania etter besøket hos Erik Skram og hans krets i København. Sin tidligere beiler John Paulsen har hun nå lagt for inderlig hat, -- saken har dessuten skapt stor splid i det litterære venstre i Kristiania, det er dette alle snakker om for tiden.

    Og hun har fortalt sin mor og sin bror Ludvig om sine store kjærlighet til Erik, og sine planer om å gifte seg med ham. Hun skriver til Erik:

  • Mette Gauguin føder sitt sjette barn, Paul. Han skal etter hvert komme til å skrive flere bøker om sine foreldre. Paul opplever at kunstnervennene i Paris etter hvert vender ham en kald skulder, og familien flytter til Rouen, der han mener de kan leve billigere, og han kan få dyrket sin kunst i fred. Mette støtter ham, men håper at tiden vil bringe ham til fornuft og få kunstgrillene ut av hodet på ham.

  • Mette Gauguin føder sitt sjette barn, Paul. Han skal etter hvert komme til å skrive flere bøker om sine foreldre. Paul opplever at kunstnervennene i Paris etter hvert vender ham en kald skulder, og familien flytter til Rouen, der han mener de kan leve billigere, og han kan få dyrket sin kunst i fred. Mette støtter ham, men håper at tiden vil bringe ham til fornuft og få kunstgrillene ut av hodet på ham.

  • Frits Thaulow er i ferd med å komme ut av en tung periode. Amalie skriver om ham og hans bror Herman Thaulow i brev til Erik i København: «Fritz skal være i et udmærket humør, fortæller man, fuld af liv og lyst og arbeidskraft. Han går selv og siger at nu er hans modfaldenhedsperiode overstået, og at nu kan han arbeide som ingensinde før. Ingeborg har jeg ikke sét eller hørt noget til. Hermann skal have komponeret en viener-polka [?], som han går og er besat af at ville spille og ville ha'e spillet overalt og alletider.

  • Frits Thaulow er i ferd med å komme ut av en tung periode. Amalie skriver om ham og hans bror Herman Thaulow i brev til Erik i København: «Fritz skal være i et udmærket humør, fortæller man, fuld af liv og lyst og arbeidskraft. Han går selv og siger at nu er hans modfaldenhedsperiode overstået, og at nu kan han arbeide som ingensinde før. Ingeborg har jeg ikke sét eller hørt noget til. Hermann skal have komponeret en viener-polka [?], som han går og er besat af at ville spille og ville ha'e spillet overalt og alletider.

  • I København er været vakkert i dag. Frosten de har hatt de par siste dagene, er i ferd med å smelte. Man begynner å se resultatene av stormen som har vært. Erik tegner i brev til Amalie denne lille skissen av københavnerdagen: «Jeg er kommen hjem fra en lang Frokostscene hos Moderen med begge Søstrene og har de kærligste Hilsener til Dig. Der var nok så hyggeligt. Jeg var gået en lang Tur over Langelinje først.

  • Ingeborg Thaulow er dypt ulykkelig, skriver Amalie i et brev til Erik. Nå er hun reist til Paris for å være hos sin søster Mette Gauguin for å være hos henne mens hun ligger på barselseng. Mens hun er borte bor Frits sammen med barna i hennes leilighet. Amalie syns det hele er et stort roteri; skal dette kalles skilte folk? Ingeborg har visstnok tatt et bok av Edvard Brandes som lå på et bord og slengt den i veggen og sagt at hun ikke tåler å se den mannens navn. Amalie mener hun kommer til å gå i hundene hvis hun ikke gjør en overmenneskelige kraftanstrengelse. Hun må lutres.

  • Lovise Alver skriver brev til Amalie. Hun forteller om broren Bernhard, som er kommet hjem fra Amerika for å dø.

  • Johan Halvorsen, som er en av Amalies venner, er i København og gjør suksess blant danskene. Erik rapporterer til Amalie i brev: «Medens jeg husker det: din Ven Johan Svendsen har sat den musikalske Verden på den anden Ende af Henrykkelse ved sin første filharmoniske Koncert. Disse Koncerter vil blive det fin-fineste i København. Sagen er, at Manden har havt Energi og Evne til at få hele Kapellet til at spille for sig, det er hans Redskab, så vidt jeg véd et så godt som det næstbedste i Europa, og så kommer hans glimrende Anførerskab, og at de alle har Ærbødighed for ham og holder af ham.

  • Amalie skriver til Erik om ryktene som gå rom at de to har et forhold, som Frits Thaulow fyrer opp under: «Forresten snakker man ikke synderligt her nu. Fritz har fortalt et par steder, at nu var det alvor, han havde det fra sikker kilde i Kjøbhv., men ingen trode på det. "Hvergang hun er ude af byen, siger man at hun er forlovet, og er hun ikke ude af byen, er det ligedan, - Skram er bare et nyt navn i kjæden, - det er naturligvis bare sludder," - på den måde anser man sagen her».

  • Friedrich Nietzsche har reist fra Rapallo inn til Genova for å poste det ferdige Zarathustra-manuskriptet til sine forlegger. Utpå ettermiddagen setter han seg på en kafé for å feire dagen med en kopp kakao. Hans øyne faller på en avsi med den telegraferte nyheten fra Venezia om at Wagner er død. Det er et sjokk, for tapet av vennskapet med Wagner sommeren 1876 har vært like vondtd for Nietzsche som tapet av Lou Salomé i fjor høst. Dødsfallet vekker opp gamle følelser av svik og feighet.

  • Amalie Müller får brev fra Erik Skram, som forteller at han har truffet Kielland og J.P. Jacobsen, som begge har lest hennes fortelling Madam Høiers leiefolk. Ingen av dem likte den.

    Kielland mener hun bruker for mange ord på å skildre det skitne, sørgelige, lurvete og lasete. Erik på sin side er bekymret for at hun etterlikner Kiellands stil. Og for en gangs skyld tar Amalie kritikken med ro. Hun innser at teksten har svakheter.

  • Erik er litt sentimental i kveld, når han skriver til Amalie. Han forestiller seg hvordan det kan bli når de to er ektefolk. Det er ikke fritt for at han har intime fantasier om hvordan det kommer til å være. Han skriver: «Du min dyrebare, dyrebare Skat, mit Eje, jeg er næsten lige så bedrøvet endnu, fordi Du ikke er hos mig Amalie, jeg er helt modløs i Aften. Jeg længes på en helt ulykkelig Måde.

  • Olaus Arvesen trykker en artikkel som angriper John Paulsens nøkkelroman Moderne damer, i Oplandenens avis, som han grunnla i 1872.

    Artikkelen anklager John Paulsen for å ha brukt en modell alle kjenner og svertet henne til:

    "Vi tror ikke Forfatterens navn i Lengden vil have godt av denne Trafik."

  • Amalie skriver i et brev til Erik i Købeenhavn om sin avsy for jøder. Det er brødrene Brandes som får ungjelde som representanter for jødene. Hun skriver blant annet: "at jeg ikke kan fordrage dette jødepar, og at jeg har en stærk fornemmelse af at de på mange måder har kuet og ensidiggjort åndslivet dernede. Dette om de "underjordiske rødder" frydede mig. Der er noget op af afgrunden kommet ved disse funklende slangglatte, magtbegjærlige revanchetørstende jødebegavelser. Uf; min sjæl vender sig i degoût bort fra dem, nei mere, i næsten had. E.B. har jeg nu aldrig ventet noget af, men G.B.

  • Amalie har fått et brev fra sin kjære og høyt beundrede eldre venninne Vilhelmine Ullmann, som ikke er enig med henne i at John Paulsens nøkkelroman Moderne Damer ikke burde vært anmeldt av deres felles venninne Mathilde Schjøtt i Nyt Tidsskrift. Det er en stor skuffelse for Amalie å ikke bli støttet av fru Ullmann i denne saken, og hun føler seg sveket av tidsskrftets redaksjon, som hun selv var blitt lovet en stilling som redaksjonssekretær i i sin tid. Men hun står på sitt. Hun skriver: «Kjære fru Ullmann! Tak for deres snille brev.

  • Henrik Pontoppidan skriver en artikkel i det danske tidsskriftet Ude og Hjemme.

  • Erik Skram skriver til Amalie Müller at hans syns deres roman er vakker. De er begge klar over at det er en kjærlighetsroman de er i ferd med å skrive med sitt hemmelige forhold.

  • I København er været denne julen vakkert. Mildt og klar, stille luft, eller lun tåke

  • Amalie skriver et nytt brev til Erik i København hvor hun utdyper sitt jødehat.

  • Erik har hørt siste nytt om Bjørn Bjørnson, Karoline og Bjørnstjernes sønn, som har vært så ulykkelig og inderlig forelsket i Amalie etter at han traff hennes på festen hjemme på Aulestad i fjor sommer - der det jo var Erik som gikk av med seieren som Amalies beiler. Nå ser det ut til at Bjørn er kommer over kjærlighetssorgen - han har i hvert fall etter sigende forlovet seg. Og det ser ut til at også han har lyst til å bli forfatter. Erik skriver: «Forleden var hos mig en Herre fra Hamborg.

  • Erik Skram skriver til Amalie Müller: "Jeg vil ikke være din Prins i mine Breves Guldkareth, jeg vil være din elskede Husbond i min Natdragts og Morgenfrakkes allerdummeste Udseende. Jeg ved, at hvor sød Du end kan blive i dine Breve, så er Du elskeligere i Bukseben og Særk (...) Du skal komme ned til mig Amalie, snart snart, overbærende i dit Sind, med Tro på, at det er i Vadmel og hårde Lædersko din Kærlighed skal vandre, og ikke først om tre Måneder, hvor din Længsel har syt Dansesko til dine Fødder og vævet Silkeskrud om dine Skuldre og Lænder.»

  • I Kristiania gjennomføres det folketelling i dag. I Sehesteds gade nummer 6 bor Hans Jæger i tredje etasje. Han er 29 år gammel nå, og står oppført som student.