Oda og Christian Krohg har kunstnervenner på besøk i atelieret, og maler et bilde sammen der Gunnar Heiberg leser høyt fra sitt nye stykke

Christian og Oda Krohg maler i fellesskap bildet Gunnar Heiberg leser «Kong Midas» i atelieret i nedre Slottsgade 3. På bildet sitter Gunnar Heiberg i mellomgrunnen og leser.

I bakgrunnen sees skuespillerne Ludvig Bergh og Olaf Hansson, og mellom dem antakelig Milly Ihlen (Bergh).

Sittende på chaiselongen på motsatt side sitter kanskje Amalie Skram. Det er tydelig at selskapets gjester både røyker og drikker.

Amalie skriver hjem til Erik i København om hvordan hun har festet med bohemene Krohgs, Heiberg osv. Hun blir malt sammen med de andre på Krohgs atelier, mens Heiberg leser fra sitt nye stykke Kong Midas. Christian og Oda Krohg maler bildet i fellesskap.

Hun skriver: «Kroghs var jeg naturligvis også meget sammen med. «Malerierne er sendt», var det første han sa. Han maled på et aldeles fortrinligt gadebillede af størrelse som Albertine og viste mig nogle studier fra Skagen, fælt gode. Forresten drak han som før, var snil og elskværdig, men i rasende pengetrang kunde jeg forstå. Hun var lunefuld, styg, og ikke spor af snil, undtagen første dagen. De var undertiden uvenner og hun især så ud til at være lude lej af altsammen. Nu havde de nu heller intet hjem, undtagen atelieret, der var alt andet end hyggeligt og især end propert ja, og så kunde de, om de vilde, sove i Pilestrædet hos Kr.'s tante. Og så var det jo at slænge indom på Grand hvergang de skulde ha en smule mad.

Men svært stolt var han af at ha bragt hende i den tilstand hun var, så øjeblikkelig, tænk alt i juli venter hun sig midt i fattigdommen. Jeg spiste sammen med dem og Hejbergs på Grand 3 dager. Den ene dag havde H. inviteret mig. Det var forresten billigt, 1 Kr for dejlig mad. Det drikkende betalte jeg aldrig noget for. En af dagene gik de fra Grand op til Kr.s atelier med kognak og Chartreuse: fruen vilde gi kaffe, H. og skuespil. Hansson gav det stærke. Jeg kunde først komme senere, da jeg havde så meget at løbe om med denne ansøgningen, Du ved.

Da jeg henimod kl. 8 arrivêr var stedet en fuldstændig valplads. Fru H. lå og snorked på en skidden, gammel kanapé uden spor af fødder eller ben.Fru H. lå og snorked på en skidden, gammel kanapé uden spor af fødder eller ben. K. gjorde det samme på en sofa. Hansson blunded på en kasse med hodet op ad væggen, kun fru K. og G.H. var vågne og hun ialtfald ganske ædru. Men den aften var Kroghs ikke gode venner.

På vejen op til Grand, hvor vi skulde for at få lidt aftensmad, gik fruen fra ham og han blev alene med. Hejberg vilde absolut spendere østers og Champagne på mig bare på mig og konen, men jeg forhindred det og forlangte noget udmærket plukfisk (ikke af ludefisk) med et krus øl, som Hejberg betalte altsammen. Det er sandt, da jeg kom på atelieret var alle flaskerne tømte. Sådan gik det deroppe (i Xania). Jeg var forresten så forfærdelig optat af mine forretninger at for mig var det morsomt og en hvile at være sammen med dem. De andre, som valt sig [sic] fra sted til sted hele dagen, når undtages de småstunder hvor Krogh maler, syntes jeg måtte være så ludenes lej af hverandre, og af det hele.»