Erik Skram er en kjærlig småbarnsfar. Han skriver til sin kone Amalie og forteller smått og stort om datteren Småen.

Erik Skram sitter i leiligheten i København og skriver til sin kone Amalie om hvordan datteren Småen har det. Han nedtegner alt hva den lille jenta foretar seg. Han skriver: «Kære Amalie, Småen har det udmærket, hun sidder for Øjeblikket på sin lille Potte inde hos mig og hører på Spillemanden i Gården. Der vaskes i hendes Stue, så Højtideligheden med at lave stort må ske hos mig. Nu meddeler hun mig triumferende: Kan Du se Pappa, at jeg har taget min Støvle af? Hun har snøret den helt op og får nu Skænd af Magdalene, fordi det ene Snørebånd er trukket helt op. Småen sukker under denne Anklage, men kommer sig hurtig og meddeler mig, at Spillemanden spiller med Næsen.

Nu er det galt med Småens Fingre, hun vil absolut rode i Vandet, som står parat ved Siden af hende til Aftvætningen. Magdalene vinder Sejer ved at henvende sig til hendes blidere Følelser og spørge, om hun er sød Pige. Småen er færdig, og synger inde i Magdalenes Skørter: Munken går i Enge. Hun hostede igår Aftes Kl ½12 men ikke længere end omtrent 10 Minutter, så sov hun stolt til imorges Kl 8 da hun atter hostede men ikke slemt, kun svagt, men lidt længere end igår Aftes. Nu står hun ved Siden af mig og trækker mig i Armen, "Jeg vil op hos Dig" - Nu sidder hun på mit venstre Knæ - Hovedet på Siden - "Er Mama i Vandet? Er hun? Bytter hun Kolen? Der står min Bedstefa'r han er død men X han blir straks rask igen. Hans lille Pige er i Engeland." Nu har hun sin lille Hånd oppe på mit Øre for at føle om det er koldt.

"Skriver Du?" Nu morer hun sig med Blæktrykkeren, den skal presses mod min Pande. «Der er noget sort på den, det har Magdalene vist lavet." Nu vil hun se hvad der er i Brevet fra Kurella til Dig, det ligger her på Bordet. Nu står Blæktrykkeren «på Bagbenene". «Jeg har fået din Hue på, det har jeg Papa, den er helt kold." Nu stirrer hun forbavset på min Hånd som skriver: «Har Du skrevet det Papa?" Hendes lille Finger stod fast, så den bøjedes helt bag over der, hvor Du ser Figuren. Nu skiller hun den lille Frimærkeæske, der er formet som Høvl, fra hinanden, og er, uden at jeg umiddelbart har lært hende det, nu i Stand til at sætte den fuldstændig rigtig sammen. «Det kan jeg" siger hun stolt og ser strålende op på mig. Atter skilt og sammenføjet. Lille vigtig Mine: «Det var rigtigt Papa!» Håndgrebet kalder hun «Fyren». Jeg kom hjem igår fra Rigsdagen Kl. 6, så stod hun og ventede at måtte komme ind og dyppe Sukker og fortalte mig at Mamma var i Selskab og vilde forære Johanne Godter. Nu kom Melding om Frokost. - «Nåda! Fyr, for Katten!" da jeg nu vil sætte hende ned: «Du skal blive her inde og leje med Johanne." Men jeg er fast. Nu taber hun Æsken er kommen ned på Gulvet men står og trygler «Ta' hele Ungen!» Nu tog jeg hende: «Er Du gal Jente"»siger hun og knurrer af Velbefindende. Så nu må Papa gå. «Så må jeg ha' mine Korter med ind i min Stue.» Nu har Magdalene hende og viser hende hvad hun syer. Og jeg går ind for at spise Frokost.

- Sild og Kartofler meget ordentligt.

Alt dette ser Du er rablet ned i lynende Hast. Jeg skal afsted.»