Amalie Skram skriver til Georg Brandes om forferdelige ting som foregår i Kristiania for tiden, og om Bjørnstjerne Bjørnsons reaksjon på hennes seneste bok

Amalie Skram skriver til Georg Brandes:

«Oppe i Xania fik jeg et langt brev fra B.B.i anledning min bog. Han skjænder svært på mig (brevet var forresten så elskværdigt) og kalder mig en trold, som kan nænne at pine mennesker sådan. Karoline havde forsøgt at læse min bog, men måtte opgi det. Hun tålte det ikke. Sådan var livet gudskelov ikke. Jeg vidste ikke hvad jeg skulde tænke, og opgav at svare ham. Netop i de dage foregik der de skrækkeligste ting i Xania. Sædelighedsforbrydelser. En liden pige på 7 år var funden lemlæstet og blodig i en kjælderhals. Lægen havde sagt, at hun var skamferet for livstid. En 7 årsgammel gut lå sønderrevet efter et mandfolks voldtægt, kvalt, myrdet ude på en mark, og flere lignende ting. Så skriver B.B.: Livet er ikke sådan. Karoline tåler ikke at læse din bog.

- Jeg tror, de er gale tilhobe! Men kjære dr. Brandes, nu har jeg sandsynligvis trættet Dem ud. De, som er syg, og skulde skånes. Bare De mellem linjerne kunde læse den hjærtens tak jeg siger Dem. Hvor jeg glær mig til at De skal bli frisk og jeg kan få hilse på Dem. Deres A.S.»