Erik Skram forsøker å få sin søster Jutta med på teater for å se Ibsens Gengangere

Erik Skram har vært og sett en oppsetning av Ibsens Gengangere i København. Han har fribilletter til teatret, og har forsøkt å få med sin søster Jutta med på forestillingen - men hun nektet.

Her er hva han skriver hjem til Amalie Müller:

"Jeg skulde på Morgenbl's Kontor for at læse Korrektur på mit Brev fra Kristiania, inden jeg kunde telegrafere, og bag efter skulde jeg til "Gengangere". Da jeg havde telegraferet havde jeg et knapt Kvarter endnu, Forestillingen begyndte ½8, jeg skyndte mig op til min Svoger og Søster, jeg var så venlig og glad, jeg havde endnu ikke været hos nogen af min Familie siden min Hjemkomst, det var Tirsdag Aften, jeg kom Søndag Aften, og da jeg ikke traf min Svoger, tilbød jeg Jutta den ene af de to Billeter jeg havde (Du, man har altid 2 Pladser i Sekundteatrene fra Bladene, en til Dig og en til mig, når vi er gifte) men hun afviste den med Forskrækkelse, "Gengangere" vilde hun ikke se, og tænk jeg blev ikke en Smule gal i Hovedet, jeg lo kun.

Så gik jeg hen i Teatret. Det interesserede mig usigelig, at jeg der traf to Par Ægtefolk, hvis Skæbne jeg kendte noget til. Det ene var en Fif-Dame, som imod Familie og Venners Advarsler Trusler og Bønner giftede sig med en fattig Skuespiller ved Det kgl Teater, der indtil da aldrig havde haft nogen egenlig Rolle, og som man antog for en noget rå Person - han har en bedre Anseelse, om end han benyttes overmåde lidt - de er gode Kammerater og holder trofast sammen.

Jeg så dem gå fejl af hinanden og endelig finde hinanden udenfor Theatret, de to andre er senere gifte, lykkelige, rolige. De sad lige bag ved mig. Han er juridisk Kandidat, min Kollega i Rigsdagen og tjener vistnok godt uden om. Jeg havde haft den mest brændende Lyst til at vende mig om og fortælle ham - Konen kender jeg ikke til at tale med - at jeg snart kunde sidde lige så rig som han. Ja Du min Unge, det var min Forlovelses Aften.

Selve Stykket fængslede mig umådelig. Intet blev helt galt spillet, om end Fru Alving og Præsten kun var så som så, men Lindberg som Osvald og en pragtfuld ung Frk Rustan som Regine var over enhver Beskrivelse gode. Snedker Engstrand heller ikke ilde".

Erik kan også fortelle at hans mor og søstre er nysgjerrige på ryktene som går i København om at han har funnet seg en rik enke. Og nettopp dette med økonomien er et sårt punkt. Dessuten bekymrer han seg for hva Amalies mor og sønner kommer til å si når forholdet deres blir kjent:

"Vi må for Resten bilde Folk ind, at Du har Formue, ellers har man deres forbandede Bekymring på ens Vegne på Halsen. Igår var jeg hos min Moder, hun blev meget glad ved at se mig, min Søster Emma fik jeg også talt med. Hende vil Du komme til at synes bedst om af mine Søstre, hun er også den elskværdigste. Da hun gik, sagde hun: "Nå, Du har ikke din Enke med Dig? Jeg troede det, siden Du blev så længe borte. Sig til hende, at hun skal blive modtaget avec des bras ouverts."

"Jeg har ingen med," sagde jeg stilfærdig.

"Endnu ikke" sagde min Moder ganske sødt og stille og gik over til noget andet.

Du vil få en god Modtagelse, Elskede. Men hvad mon din Moder vil sige, og Gutterne? Det vil gøre dem ondt, meget ondt og dog måske ."