August Müller oppsøker sin ekskone Amalie i Kristiania

August Müller er i Kristiania. Han oppsøker Amalie, de to har mye å diskutere. Det går nemlig ikke så bra med Augusts forretninger, det ser ut til at de to sønnene deres ikke kan påregne noen arv etter ham. Nå vil han gifte seg på ny, og vil få i stand en ekteskapsbevilling. Ludvig er satt til å jobbe i butikk. Det skal han komme til å mistrives dypt med.

Her er hva Amalie skriver til Erik om saken:

«Müller har vistnok båret sig lidt uærligt ad ligeover gutterne i pengeaffairer, og jeg har ikke påsét deres tarv, som jeg burde,- det vil sige den sum penge som var udsat for dem har jeg ikke sørget for at få i et lovformelig dokumentligt forhold. Det har vistnok gået skidt med hans forretning i den sidste tid, og så har han pantsat pengene; det fik jeg vide om i vinter efter tilbagekomsten fra Kjøbenhavn. At gutterne får hvad de trænger, til de er blevne istand til at sørge for sig selv, er der dog vistnok ingen tvil om, men om de kommer at arve noget er uvist, som det nu ser ud. Müller er her inde i denne tid; han kom igår og reiser på lørdag; idag var han oppe hos mig og talte imod mig, og forsøgte at forklare og undskylde hvad han havde gjort. Gutterne skulde vedblive at få det samme som tidligere, så længe de ikke kunde sørge for sig selv, sa han. Han er her atter for at skynde på ægteskabstilladelsen. Det lader til at han endnu ikke får den, stakkel, han var så modfalden idag. Det er godt at han er her nu; han skal udfærdige et dokument nu, som binder ham til at give gutterne så og så meget, og det skal nedlægges hos advokat Heiberg. Forresten nærer jeg ingen frygt for dette. Når han har pantsat pengene, så har det været af nød, og jeg ved at han vil opfylde sine forpligtelser.»