Amalie Skram får ikke tanken på Eriks utroskap ut av hodet

Amalie Skram ar tenkt mye på en konfrontasjon hun og hennes mann Erik adde før han reiste tilbake til København fra Bergen. Krangelen dreise seg rundt  det gamle temaet utroskap og forskjellen på menns og kvinners mulighet til sex før ekteskapet.

Det ligger svært på henne, dette. Hun tror hun må skrive en ny roman om det. Hun skriver:

«Tak for dit brev min elskede ven! Jeg fik det igår, og vilde altså ha havt det før, hvis det var blet ekspederet fra Stavanger, som det skulde. Og tak for hvert godt og kjærligt ord, Du skriver. Jeg blev så hjærteglad ved at læse det, og især fordi Du nævner det, som kom imellem os den aften Du fortalte om Jakob og Mathilde. Jeg følte jo din anklage mod mig hele tiden mens Du beretted, og derfor havde det vært overflødigt at gå så direkte på, som Du gjorde tilsidst. Men detteher, med hustruers jalousi på mændenes fortid er nu aldeles ikke til at blæse ad og bare ynke og bagtale. Mændene kommer ind i ægteskabet med vaner og forestillinger fra ungkarletiden, og for mange af dem er deres bedste glæde at snakke om og at mindes fordums elskov o.s.v. mens så mange koner intet sligt har bag sig. Det er latterligt at mændene kan ville at denne deres fortid skal være som død og intet. Intet dør og intet sker som ikke drar konsekventser efter sig. Derfor er mit eneste råd: lad kvinderne skabe sig den samme fortid som mændene, eller også lad dem la være at gifte sig. Det er som oftest et helvede de alle går ind til. Jeg har skrevet om det i Constance, i Lucie og i Forrådt, men den nat, efter at Du var gåt fra mig om kvælden i misstemning og uden godnat, og efter at Du havde fortalt mig om Jakob og Mathilde, da stod jeg stille foran vinduet i fru Christensens spisestue, og stirred på Ulrikken og Fløifjældet et par timer og da lovte jeg mig selv at jeg skulde skrive endnu en bog om det samme emne. Det gløded og syded inde i mig og tårerne siled, og hvis jeg lever længe nok, så skal bogen komme. Men imidlertid - jeg er glad i Dig og jeg elsker Dig og jeg er lykkelig ved at Du er min, er min mand og min ejendom og mit dejlige barns far, men jeg kunde vært endnu meget gladere, hvis Du - jaja, det nytter ikke at snakke om dette.»