Amalie Skram får beskjed om at August Müller er død

Amalie er i Kristiania. Det går ikke så bra med hennes eldste sønn Jakob, som nå er 32 år gammel. Han har store alkoholproblemer, og klarer ikke å få orden på livet sitt. Broren Ludvig forsøker å hjelpe, men til ingen nytte.

I dag får de vite at guttenes far, August Müller, som har gått til sjøs igjen som kaptein, er død.

Amalie skriver hjem til Erik:

«Om Jakob det at mælde at der nu er truffen bestemmelse om at han skal sendes på landet til en proprietærfamilje som tar imod alkoholister. Lud. har selv konfereret med ham og han viste sig at være akkurat den gamle. Naturligvis. Det var mens jeg lå syg hos Lud. J. vilde endelig tale med mig, men jeg havde sagt til Lud. at jeg ikke orked det. Jeg kan og vil ikke se ham.

J. var villig til alt. Helst vilde han dog til kuranstalten deroppe hvorfra en ven af ham en drukkenboldt havde tilskrevet ham de mest begejstrede breve. Det tror jeg! De lever der som på et første kl. hotel med fuld frihed til at bevæge sig omkring når de kun passer måltider og sengetid. Principet er: godhed, frihed, velvære for derigjennem at indvinde individet for et ordentligt livs gjennemførelse. På J. vilde dette være ganske spildt. Desuden var prisen 150 kr. om måned. Hvorfra ta de penge?

Du ved ikke hvilken møje det har kostet mig at få Lud. bort fra den plan. Vi måtte skaffe pengene påstod han. Det var hvor pligt. Nu har han imidlertid git sig og er fuldt enig.

Tobias i Bergen var mig en virksom forbundsfælle. Men fuld ekvipering til den slusk må jeg betale. Derfor må Du sende mig de 100 kr.

[Tilføyelse på første side av brevet]: Straks før jeg fra Lud. skulde op til - nej det var den dag jeg var inde i byen (mandag) kom der telegram til Lud. fra Tobias at hans far var død af Malarien i New-Orleans. Ak hvor vi begge blev rystet. Nu får Tobias også den familje at forsørge! Kys småen. Din Amalie».

Tobias er guttenes onkel i Bergen, Augusts eldre bror. Han er velhavende.