Amalie Skrams nye tjenestejente har stukket av etter fire dager i tjenesten

Amalie Skrams nye tjenestejente har stukket av etter fire dager i tjenesten, og etter at noe har skjedd som Amalie ikke vil nevne i sitt brev til vennen Irminger.

Med skillsmissesaken er det lite fremgang, for Erik nøler. Amalie og Eriks venninne Ane Cathrine Achen gjør alt hun kan for å hjelpe til, og når nå bare en ny pike er på plass, skal Amalie og Småen reise ut til dem for å få hvile.

Amalie skriver til sin venn Irminger: «Stillingen er uforandret. Hr. S. er et mærkeligt menneske. Nu er han jo villig til at skilles, men han smøler og smøler. Idag spurgte jeg ham om jeg kunde overbere hans værelse tilleje fra 1ste dcbr. «Neeeej» var svaret i hanlig tone. Men nu skal jeg fæste en pige til den 1ste, og til hende har jeg sagt at det kun blir mig og barnet.

«Å det gjør vel ikke noget om jeg også blir her.»

«Jo, det gjør, såsom hunblir fæstet på det, at det kun er småen og mig.»

«Skal jeg forsøge at skaffe Dig et par værelser?»

«Neeej tak! Skal det endelig være, så vil jeg selv besørge det.»

Ja, gud, hvor denne mellemtid er ond! Jeg går rent under. Hverken sover eller spiser. Og så har jeg så meget at gjøre. Konen går æfter frokost og så er der middagsmad og aftenstellet, som jeg selv må besørge. Og jeg er nærved at segne af træthed og sorg. Nu var jeg så vis på, at det skulde være ordnet til 1ste dcbr. Men det strander på ham. Han har ikke tid, siger han.

Med hensyn til gutten vilde jeg gjerne tale lidt med Dig. Kan Du ikke komme op et øjeblik imorgen, sådan ved tretiden? Jeg har jo så ondt at få tid til at gå til Dig. Så kan Du få din broders, så elskværdige brev tilbage. Jeg forstår det ikke riktig. - Jeg har tænkt på Carlsberg bryggeri. Kunde der ikke være noget for sådan en gut? Haslund kjender jo Kyhle, og vilde kanske, når Du bad ham fra mig, bede K. om at anta ham. - Idag skal jeg til Paludon. Jeg har fåt til sigelse. Gud ved hvad der endnu kan være at tale om.»