Dato
13 februar 1882

Edvard Brandes skriver et flørtende brev til sin fortrolige venninne Ingeborg Thaulow, som har forsøkt å invitere ham på besøk til Kragerø, hvor hun tilbringer vinteren sammen med Frits og barna. Han skriver: «Kjær Frue! Jeg vile ønske jeg var i Kragerø, Af mange grunde. Først fordi jeg da fik Deres elskværdige Ansigt at se og kunde tale med Dem. Jeg længes ofte efter Dem og Deres Mand og vilde ønske, jeg kunde Bud efter Dere begge og faa en lang Passiar, notabene naar de var i Deres elskværdige Hjørne. Dernest fordi jeg nu af Deres Breve har faaet dt Indtryk, at at Kragerø trods et ildeklingende Navn er et jordisk Paradis, hvor man bliver frydelig rask og lægger Aar til sit Liv. () Pris Dem lykkelig, at De er en Dame, hvad jeg altid har ønsket at være; de nyder den Behagelighed, uopnaaelig for alle Mandfolk; intet Livsmaal at have. Naar De blot er en god Kone og Moder, hvad der falder Dem let, og ingen Dumheder gjør, saa har de tilfredsstllet Dem selv og andre. () Som sagt, pris Deres Lykke, at De er den smukke fru Thaulow og bor i Kragerø.»

 

Han kan videre fortelle at han nettopp har truffet Kitty Kielland, som han finner for mandig. Og han lurer på om ikke Ingeborgs forgudede venninne Amalie er av samme type? Kitty er mannfolksky, mener han. Han har lagt merke til at det kan være slik med ugifte damer og fraskilte koner. De kan bli mannfolksky. Han tenker ellers på å la Krøyer male sine barn, som for tiden er svært forkjølet.

Sted
Korrekturlest?
Ja
Kilde

Hvidt, K. (2005). Edvard Brandes. Portæt af en radikal blæksprutte. København, Gyldendal. s. 167

og

Poulsson, V., et al. (2007). Thaulow i Kragerø. Kragerø, Berg-Kragerø museum. s. 16.