Portrettbilde
Andre navn
Berthe Amalie Alver
Amalie Alver
Amalie Müller
Arbeid
Kjønn
Kvinne
Fødselsdato
22 august 1846
Fødselssted
Dødsdato
15 mars 1905
Dødssted
  • Amalie lever et hektisk sosialt liv i Kristiania. Nå er det kunstnerkareval på gang. Og mellom slagene har hun hatt tid til å brodere en pute til Eriks fødselsdag. Hun skriver til ham: «Da jeg havde læst dit brev imorges, måtte jeg la'e det ligge, og gå til byen; jeg havde tusinde ting at udrette i anledning af dette ækle karneval, ikke for mig selv, men jeg har 17 damer under min kontrol, hvis dragter jeg skal påsé bli'er ordentlig, og hvem jeg skal tilholde at møde frem til prøver e.c.t. Kunstforeningen bekoster alt dette her med os, men jeg har at sørge for, at alt går i orden.

  • Amalie, som måtte avbryte skrivingen til Erik i går fordi blekket gikk i oppløsing av tårer, skriver videre på brevet hun nå snart skal sende ham: «Jeg havde skrevet fem sider til igåraftes, foruden de fire jeg sender dig, men jeg måtte kassere dem idag, for der var falden så mange tårer på papiret og det havde trukket sig udover, og taget blækket med, så det så så ækkelt ud. Jeg kunde ikke lade dig få det. Så var der også en altfor dyster nattestemning i det. Også det ark du får, har jeg grædt på, men det ser dog ikke så ilde ud, at jeg vil skrive det om, synes jeg.»

  • Erik Skram skriver i et brev til Amalie hvordan han hele sitt liv har følt det som om han er kommet inn feil dør på scenen. Aldri har han kunnet leve helt på noe.

  • Amalie skriver til Erik om hvordan alle menn går og sikler etter henne. Nå er det John Paulsen som er så motbydelig forelsket, han har gjort seg til venns med broren hennes for å få bedre innpass. Hun hater det. Det har vært et stort kunstnerkarneval, og da var den unge Paulsen helt gal av sjalusi fordi hun danset to danser med en annen og ingen med ham. Hun ville bare slipppe ham. Og Eriks antydninger om at det det kan være nødvendig for menn å ha seksuell kontakt med horer for å bevare sin helse og sunnhet, vil hun ikke høre noe om. Det er motbydelig.

  • Erik Skram skriver fra København til Amalie Müller i Kristiania om hvordan han har sovet på sofaen med kinnet mot puten hun har brodert til ham. Puten har hennes duft. Han har drømt en drøm på den, han skriver den ned og sender den til henne. Den får ham til å tenke på det han oppfatter som hennes trusler om «å gifte seg bekvemt». Han skriver:

  • Amalie skriver til Erik om hvordan en av kvinnene som er med på tablåene i regi av kunstforeningen har forelsket seg i henne, og hvordan hun kom og kysset henne på skulderen og armrene når Amalie stelte håret for tablauet. Det var motbydelig, skriver hun. Kvinnen er gift og har tre barn, og mener Amalie er praktfull.

    Været er iskaldt i Kristiania, med bitende vin dfra nord. Alle går rundt og er forkjølet. Men Amalie har klart seg ganske bra, selv om hun må skifte til kostymet i det trekkfulle garderobeværelset nede i «palasset» der kunstforeningens store mønstring finner sted.

  • Frits og Ingeborg Thaulow ser ut til å ha funnet sammen igjen, men det har gått hardt ut over familierelasjonene. Amalie skriver til sin venninne Helene Sandberg:

    «Thaulows ser jeg skjældent for tiden. Det har været så trist med Fritz og Ingeborg som havde lundet på at de skulde skilles; nu er det dog drevet over, og alt bliver ved det gamle. Pylle har taget sig det meget nær; hun ser klein og dårlig ud. Til sommeren skal hun til Modum.»

  • Amalie har fått svar fra Erik, men en rekke kommentarer til hennes Constance Ring. Men hun har ikke lyst til å gjøre noe med dem. Det er for kjedelig, skriver hun, hun har for mye annet å tenke på. Hun skriver:

  • Jacob Worm-Müller, Amalies eldste sønn, nekter å la seg konfirmere. Amalie er rasende. Stor strid mellom mor og sønn.

  • Jacob Worm-Müller, Amalies eldste sønn, er i dyp konflikt med sin mor om hvorvidt han skal konfirmere seg. Hun mener ja, han mener nei. Konflikten bringer Amalie ut av likevekt. Senere skal venninen Margrete Wullum fortelle om scenen som utspilte seg.

  • Jacob Worm-Müller, Amalies eldste sønn, nekter å la seg konfirmere. Amalie er rasende. Stor strid mellom mor og sønn.

  • Amalie lar seg fotografere som dronning Semiramis overhofmesterinne i kostyme fra Kunstforeningens tablå. Hun skriver til Erik at hun har bestemt seg for å legge teksten om fru Ring helt vekk, siden han råder henne fra å sette den på trykk.Han har oppfordret henne til å skrive om seg selv, men det vil hun aldri i verden gjøre.

  • Erik reagerer sterkt på drømmen Amalie har fortalt ham om, hvor hun var utro med hans venn Drachmann. Han har også selv drømt. Han skriver om drømmene deres til Amalie. Han forsøker å forstå hva det er som foregår, han er sikker på at man i fremtiden vil forstå mer av det som har med drømmer å gjøre, og føler at han er på sporet av noe viktig her: 

  • Amalie Müller ordner med pakkingen til flyttingen til Nordahl Brunsgate 24, som skjer i morgen. Ute snør det så det driver etter, en våt og vassen snø som siler ned over folks paraplyer. Strøket hun skal flytte til, ikke langt fra St Olavs plass, tilhører Trefoldighets sogn, og er det folkerikeste i hovedstaden. I hele Kristiania bor det nå ca 130 000 innbyggere, i dette sognet bor mer enn 24 000 av dem. De fleste av dem er kvinner, som ellers i byens menigheter. Strøket er respektabelt og sentralt, det ligger nær universitetet, hovedgaten Karl Johan, butikker og noen teatre.

  • Amalie Müller, broren Wilhelm Alver og de tre guttene deres flytter inn i Nordal Brunsgate 24 i Kristiania

  • Amalie Müller legger planer for hvordan hun kan få ordnet det slik at Erik Skram kan komme og bo hos henne i hemmelighet i leiligheten i Nordahl Brunsgate i Kristiania. Hun skriver: «Hvad siger du om at komme først hid og være et par dage. Hvis min bro'er og gutterne da var væk kunde du i al stilhed og hemmelighed besøge mig, og så kunde du reise ned til Drøbak f.eks., og blive til næste dag da jeg kom nedover med Bergensskibet, som stopper ved Drøbak, hvor så du kom ombord. Da vilde det se ud som et tilfældigt møde.

  • Amalie skriver til Erik om hvordan det føles å få brev fra ham uten å kunne lese det med dette samme: «Nu kom dit brev rent uforvarende over mig igåraftes, og det var slig en glæde. Men tænk at igår måtte jeg gjøre det som jeg hader at du har så let for, nemlig la'e være med at læse det straks; for Vilhelm og jeg stod færdig til at gå i selskab; det var blevet så sent, og da jeg åbnede brevet, sa'e han lidt forundret: «Kan du ikke vente med det til siden?» Jeg stak det i lommen, og svarte med den blideste og ligegyldigste stemme: Jo, naturligvis, og så gik jeg foran ham nedad trappen.

  • Erik Skram sitter i København og lurer på hvordan han skal få sett mest mulig av Amalie på turen de planlegger å gjøre sammen fra Kristiania til Bergen i sommer. Alt må jo foregå i den største hemmelighet, de har Amalies rykte å passe på. Nå har han fått høre nyss om at hans venn Sophus Schandorph også vil til Norge i sommer. Det bekymrer ham. Han skriver til Amalie: «En Ulempe er der for Resten med Bergensturen, og det er, at Schandorphs også tænker på et Bergens Ophold i Sommer - men hvad, det kunde vel give Anledning til nogen Selskabelighed, hvor vi mødtes.

  • Amalie Müller sitteer i Kristiania og planegger detaljene rundt hvordan hun og Erik Skram skal kunne bete seg for å få vært mulig sammen på reisen til Vestlandet som de skL ut på, samtidig som forholdet deres holdes dypt hemmelig.

  • Amalie har bestemt seg for å reise til Amerika til neste år, for å bli bibliotekar i Milwaukee, hos en prof. Hirt. Hun vil ta guttene med.

  • Erik har lange arbeidsdager på Morgenbladets kontor, der han jobber som redaksjonssekretær. De varer ofte til bortimot midnatt. I kveld sitter det et par kamerater og venter på ham, de vil ha ham med ut på byen. Erik er ikke hjemme i leiligheten før i totiden om natten. Da har han følgende drøm, som han skriver ned og sender til Amalie:

  • Amalies mor Lovise kommer på besøk fra Fredrikshald til Kristiania. Amalie gleder seg.

  • Erik er fornærmet. Han blir det noen ganger, og nå er årsaken at han ikke har fått det brevet fra Amalie som han har ventet på. Da sitter han i en lenestol og furter ganske lenge. Det gjorde han da han og Amalie var sammen i Fallköping ved juletider. Han skriver: «Min egen Amalie, jeg sad igår hjemme hele Dagen, og var «fornærmet» - lige som hin Nat i Lænestolen. I den Stemning kunde det naturligvis ikke falde mig ind at skrive, Du skulde dog også føle, hvad det var ikke at få Brev den rette Dag.»

  • Amalie skriver til Erik om moren: «- Du kan tro det var deiligt for mig at mor kom. Til hende kunde jeg på min side gi'e mig over, og lade al min bedrøvelse få frit spillerum; den jeg ligeoverfor Vilh. og gutterne havde holdt nede. Og mor får mig altid i godt humør. Hun sover inde hos mig; vi har stillet hendes seng på den modsatte langvæg, og så kan vi ligge og tale over til hinanden om aftenen, hvad vi gjør mere end især hun har godt af. Og om aftenen når hun er kommet iseng, kommer alle gutterne ind "for at høre os være fornøielige", - som de siger.

  • Erik skriver til Amalie og forsøker å forklare henne hvordan han føler seg i forholdet til henne, og i livet generelt, for tiden. Selvtilliten hans er ikke så stor, og han har store bekymringer i forhold til sin økonomiske situasjon: Hvordan skal han klare å forsørge henne? Han tjener jo elendig, til tross for at han jobber bestandig. Han er på samme tid motløs og uten frykt. Det føles som den gangen han var soldat i krigen i 1864 og var med på å storme prøysernes stilling. Den gangen var han sikker på at han kom til å bli skutt. Men det var som om det ikke vedgikk ham.

  • Amalie Müller rapporterer til Erik Skram om sitt hektiske sosiale liv i Kristiania. Siste nytt er detlajer om Bjørnstjerne Bjørnsons stykke En Handske.

  • Erik Skram skriver et av sine mange inderlige kjærlighetsbrev til Amalie Müller. Han har nesten ikke sovet i natt, det er en nydelig, grytidlig sommermorgen i den danske hovedstaden. Han har vært på middag med Alexander Kielland og hans familie, og har tatt med Kiellands to sønner i Tivoli.

    Han skriver:

  • AmalieSkrm kommer til å la Fie, sin hovedperson i romanen Afkom, fjerde og siste bind av Hellemyrsfolket, sende et brev til moren, datert i Kristiansand på denne datoen. Det er dette brevet som skal komme til å markere avslutningen av verket. Det er et rasende opprørsbrev der Fie anklager moren for å være årsaken til hele familiens misère. Amalie planlegger å skrive ett bind til etter dette. Det skal føre handlingen i Hellemyrsfolket frem til henne egen. Men det bindet kommer Amalie aldri til å få skrevet ferdig.

  • Erik Skram har truffet Edvard Brandes og fått vite litt om teksten som Bjørnstjerne Bjørnson snart er klar med. Edvard er hans venn, men det har skaffet Erik problemer at alle ser ut til å mene at Edvard har brukt ham som modell for kvinnenedleggeren i stykket Et Besøg. Han har diskutert der med Amalie Müller.

  • Amalie skriver til sink venninne Elisa Knudtzon: «Vilhelm stakkar er i Ems. Han er meget syg; lægen her frygtede for strubetæring. Maske tog han fell. Jeg tror han endnu kan ræddes fra denne forfærdelige sygdom.» Om sin mor Lovise kan hun fortelle at hun i sommer skal være sammen med Amalies sønner og Ludvig på Hvaler. Der er det fint å bade og fiske, de treffer kammerater fra Fredrikshald, og de kan ta små turer til Strømstad. Deres far vil ikke ha dem hjem i år, og det synes Amalie er like greit, for så blir det enklere for henne selv å komme til Bergen.

  • Amalies storebror Wilhelm Alver dør i Ems, alene på sitt værelse på sanatoriet han har tatt inn på. Han har nettop fått brev hjemmefra, han har grått mens han har lest dem. I rommet rundt ham er levede lys i staker og stukket ned i flasker, og det er tomme og halvtomme ølflasker på bordet.

    Det blir Amalie som må reise til Tyskland og ordne med det praktiske rundt begravelsen. På veien ned stopper hun i København og treffer Erik - det er på denne tiden at planen var at han skulle komme til henne i Kristiania. Hun treffer ham også på hjemturen.

  • Amalie Müller lever som vanlig et hektisk sosialt liv i Kristiania, og har mye sladder å fortelle, blant annet om familiene Gad, Brandes og Thaulow. Hun planlegger hvordan hun og Erik kan få vært sammen så mye som mulig på reisen til Vestandet. Men alt  må skje i hemmelighet.

  • Amalie Müller er tilbke fra Ems, og fryktelig opptatt med besøk i forbindelse med broren Wilhelms død der. Derfor er det nesten umulig for henne å få tid til å treffe Erik Skram, som er i Kristiania og hungrer etter å få treffe henne.

  • Amalie Müller er tilbake i Kristiania, og det er Erik Skram også. De to vil gjerne se hverandre, men det er ikke lett å få til; Amalie har mye å ordne med i forbindelse med Wihelms død, svigerfamilien hans fra Risør tar kontakt og har ting de vil diskutere, og tiden er knapp.

    Hun skriver til Erik:

  • Amalie er på vei til Bergen, og skriver om sine reiseplaner. Hun skal reise med dampskip.

  • Amalie Müller får telegram om at broren Vilhelm er død i Ems. Det blir hennes oppgave å reise ned og ordne med det praktiske og finne ut hva som har skjedd.

    For et par dager siden begynte hun på et brev til venninnen Helene Sandberg hvor hun planlegger et besøk til Bergen, men har ambivalente følelser for byen og dens innbyggere. Brevet fortsetter hun når hun har fått beskjeden om Wilhelms død.

    Her er brevet:

    "Kr.ania 2.7.83

    Min kjære Helene!

  • Amalie reiser fra Kristiania til Ems for å hente hjem sin døde bror Vilhelm

  • Ole Oliver (som han kaller seg på amerikansk), Amalies fetter på farssiden, ankommer Amerika og slår seg ned for et år i Michigan

  • Kong Oscar II er på besøk i det norske stortinget. Han hilser meget kort og sint på Sverdrup, som imidlertid ser verdig og bestemt ut. Men til Amalie Müller, som står i en tingstol flere trinn høyere enn gulvet, gir han en uhyre vennlig hilsen. De har en gang for elleve år siden truffet hverandre. Han gjør en bevegelse bakover med overkroppen som av overraskelse. Hun syns han er mye penere nå enn han var som kronprins. Han har fått grått hår.

  • Erik skriver til Amalie: Jeg husker godt, hvor glad Du blev, da jeg sagde Dig, at jeg blev til Tirsdag. Men min sødeste Ven, jeg véd også, at jeg i samme Nu havde en underlig bitter Følelse af, hvor lidt sådan et Par Dage betød, hvis det virkelig var sandt, at vi da skulde skilles. Amalie det er næsten ikke til at begribe, at vi har kunnet være lykkelige med denne gabende Afgrund foran os, som vi hver Dag nærmede os et Stykke til. Jeg glemte den, vilde ikke tænke på den, troede ikke på den. Men den lurede der dog. Det var i Grunden hæsligt.

  • Amalies tanker surrer og surrer rundt om forholdet til Erik. Men ikke på den gamle, drømmeaktige måten, hun syns nå hun klarer å tenke klart og greit gjennom alt. Men om natten drømmer hun at hun skal gifte seg med ham, og at hun har mistet sin skillsmissebevilgning. Og det stemmer også i virkeligheten. Hun aner ikke hvor den er blitt av; da hun fikk den, var hun totalt likegyldig med den.

  • Amalie arbeider med det som skal bli romanen Constance Ring.

    Hun er nær venninne med Mathilde Schjøtt, og deltar i en kvinnegruppe som møtes hos Vilhelmine Ullmann. De leser og kommenterer teksten hennes.

    Hennes husvertinne Johanna Vibe, syns hun er altfor radikal, og Amalies sår ofte splid i kvinnegruppen med sine sterke synspunkter.

  • Erik Skram har vært og sett en oppsetning av Ibsens Gengangere i København. Han har fribilletter til teatret, og har forsøkt å få med sin søster Jutta med på forestillingen - men hun nektet.

    Her er hva han skriver hjem til Amalie Müller:

  • Erik Skram har nettopp lest Bjørnsons En Hanske. Han er ikke begeistret. Han skriver til Amalie: «Dette er ikke noget Brev Du søde, jeg tør ikke begynde på noget, jeg må om et Øjeblik til Byen med lidt Manuskript til «Ude og Hjemme», men jeg måtte dog sende Dig et Livstegn. Igår var det mig umuligt at skrive et Ord, jeg skulde lave noget sammen, og så fik jeg igår Aftes «En Hanske». Den har jeg også allerede skrevet en Bemærkning om. Du, den er ikke god.

  • Amalies mor Ingeborg er på besøk i Kristiania, og mor og datter har en alvorlig og åpenhjertig samtale der Amalie forteller at hun elsker Erik og planlegger å gifte seg med ham. Moren er oppriktig forbauset; hun trodde Amalie var mer enn kurert for ekteskapet. Og hun tror det kommer til å gå bra med guttene. De er jo så store og flinke, og hver ferie kan de komme på besøk til henne og Ludvig i Fredrikshald. Hun er dessuten takknemlig for at det ikke blir noe med Amalies planer om å reise til Amerika for å bli bibliotekar.

  • Amalie har lest Bjørnstjerne Bjørnsons skuespill En Hanske, men er ikke så imponert, selv om hun er svært begeistret for Bjørson som profet. Hun skriver til sin venninne Vilhelmine Ullmann: «En Hanske» har ikke grebet mig som jeg havde ventet og håbet. Hoff er den bedste figur synes jeg. Som kunstværk står den lavt, men dens betydning ligger jo andetsteds. Den er skreven af en profet, og den er i egentlig forstand det folks eiendom, der eier profeten.»

  • Erik skriver til Amalie om sine bekymringer i forhold til om hun vil komme til å trives i Danmark. Plutselig har han begynt å betrakte sine egne omgivelser på en ny måte; i forhold til om de vil falle i smak for henne. Han skriver: «Jeg havde ikke været uden for Byen siden min Hjemkomst, ikke set Skov, ikke Søen, ikke Natur i det Hele. Jeg var rasende angst for, at det altsammen skulde være grimt nu, efter at jeg havde levet mig ind i den norske Natur.

  • Amalie skriver til Erik om hvordan Vilhelmine Ullmann og Mathilde Schjøtt var på besøk hos hennes da hun fikk det seneste brevet hans. Klokken var halv åtte på kvelden, og hun måtte putte det i lommen til senere. Etter det har hun vært ute hos Herman Thaulows på Løkken hun har overnattet der, og om morgenen når hun våknet fikk hun rakt Morgenbladet inn gjennom vinduet av sin venninne Ingeborg Thaulow, som sto der og flettet håret, og lurte på om Amalie ikke ville ta sin venn Erik Skrams forfatterskap med seg som tidsfordriv. Og det ville hun jo. Hun syns Erik burde skrive om de spedalske.

  • Amalie har lest romanen Raskolnikov av Dostojevskij. Det har gjort voldsomt inntrykk på henne, skriver hun i et brev til venninnen Elisa Knudtzon. Han er den største, og romanen den første, jordens første roman. Hun skriver også til Erik om denne rystende leseropplevelsen.

  • Amalie skriver til Erik: «Vi skal ikke have mere end 3 værelser fordi det er nok; der må være et rigtig stort soveværelse for at jeg kan sidde der og arbeide. Det gjør jeg jo nu her, fordi der er sol, og hele den række af værelser står tom, - der er så øde og ækkelt derinde, jeg gider aldrig være der. Her på soveværelset står mit skrivebord, og her sidder jeg og er flittig om dagene.»

  • Erik er ikke helt ferdig med å få gitt uttrykk for sitt synspunkt på Bjørnsons En Hanske. Han må finne ut hva det egentlig er Amalie mener med at litteraturen skal ta opp sosiale spørsmål. Han frykter at de ikke er helt enige på dette punktet. Han skriver til henne: «Det forekommer mig, at jeg har skrevet til Dig om «En Hanske», om den kunstneriske Misopfattelse fra B.'s Side - har jeg ikke? Du nævner Bogen, denne Gang med stor Ro [innskutt: men ikke om Du er enig med mig] - forrige Gang kaldte Du B. i Anledning af «En Hanske» for en Profet. Jeg blev ganske bange. Jeg har læst den om igen.

  • Amalie Müller er i tungt stemningsleie når hun tenker på Erik og det som er i ferd med å spille sesg ut mellom dem. Men hun har fått brev fra Eriks mor, og det har gjort henne glad.

  • Ludvig Alver sitter i Fredrikhald og skriver i dagboken sin om om stendighetene rundt broren Wilhelms død i Ems, og hva som utspilte seg mellom de to brødrene på reisen dit, hvor Ludvig fulge sin bror så langt som til København.

  • I Kristiania går det rykter om at forfatteren John Paulsens nøkkelroman med Amalie som lett gjenkjennelig hovedperson snart utkommer. Den skal visstnok hete Moderne Damer - den tittelen mener  Amalie forfatteren har stjålet fra henne, i den tiden han var hyppig gjest i hennes hus, og dypt forelsket i henne. Man har lenge visst at han har skrevet på denne boken, og gjort studier i felten i Amalies salonger.Amalie skriver til Erik: «Nu kommer jo snart Poulsens «Moderne Damer». Titelen har han stjålet fra mig.

  • Frits Thaulow er stadig på besøk hos Amalie. Han er frustrert over ekteskapet sitt med Ingeborg, og overnatter på Wilhelms gamle rom. Han inviterer Amalie og guttene på seiltur og betror seg til henne om Ingeborg og Drachmann.,

  • Amalie får trykket første del av Constance Ring i Nyt Tidsskrift, under tittelen Fru Ring. Det utgjør de tre første kapitlene i det som siden skal bli romanen.

  • Erik er urolig i forhold til Amalies planer om å utsette besøket til København. Han drømmer om henne. Det plager ham litt at hun snakker engelsk. Det gjør ikke han, han har ikke lært det på skolen. Han skriver drømmen ned i et brev:

  • Erik Skram møter stadig bekjente av Amalie i København. Han har ennå ikke riktig fått oversikt over hvem hun liker og ikke liker. Han har for eksempel ikke forstått at Paulsen er en av Amalies forsmådde beilere, og at han nettopp har fullført en roman der hun er lett gjenkjennelig som hovedperson. Han skriver til henne: «I Trykkeriet stødte jeg sammen med Jon [sic] Paulsen. Du véd måske, at han er kommen her til. Forleden havde han søgt mig på Mrgbl's Kontor. Han kom for at aflevere et Korrekturark af «Moderne Damer».

  • Amalie og de to sønnene hennes flytter ut av leiligheten i Nordal Brunsgade til St. Olafsgade 11 B, 2. etasje. Det er kun et par kvartaler unna.

    Wilhelms sønn Jacob flytter tilbake til besteforeldrene etter faren Wilhelms død.

    I folketellingen har den som har notert ned personalia om de tre skrevet 1847 med et spørsmålstegn etter ved Amalies navn. Hun stå roppført uten noen stilling.

    Ludvig er oppført med stillingen "kontorist", mens Jakob står oppført som "skolegut".

  • Amalie skriver til Erik et lidenskapelig og ertende brev og minner ham på at han snorker. Hun viser til deres kjærlighetsnatt i Falköping. Hun forsikrer ham om at hun elsker ham.

  • Amalie slår opp med Erik pr brev. Hun har kommet til at han er for feig til at hun kan satse på ham. Dessuten er det nok begynt å gå opp for henne at alle hans bekymringer om deres økonomiske situasjon. Kanskje han virkelig ikke vil klare å forsørge henne på en slik måte som han tror hun ønsker. Til å begynne med har hun avfeid denne bekymringen hans med at hun jo selv skal bidra til deres felles økonomi. Men nå er hun kommet til at det kanskje likevel er en reell bekymring, og at hun derfor ikke har noen rett til å presse ham til å si ja til hennes frieri.

  • Amalie skriver til Erik: «Kl. er 4½, og vi har netop spist middag. Istedefor [sic] at ta'e min sædvanlige siesta med avislæsning, og en liden blund, sætter jeg mig nu til at skrive brevet færdigt. For om en halv time er det mørkt især siden jeg har fået op de tykke vintergardiner, og i aften skal jeg ud. () Nu kan jeg ikke se mere, og der kommer også kaffen. Gid du var her din stygge unge, så kunde vi drikke den sammen; for min br. er ude til middag, og vi kunde sidde ganske alene herinde hos mig.

  • Amalie angrer at hun har slått opp med Erk og ber om tilgivelse pr brev. Hun er overrasket over ikke å ha hørt tilbake fra ham og lurer på hva dette kan bety.

  • Amalie er i konflikt med sine venner i Kristiania. Hun har skapt furore i kretsen rundt Vilhelmine Ullmann, som hun har vært opptatt i. De møtes på torsdagskvelder for å diskutere tidens saker, men nå er en av de andre i kretsen, fru Vibe oppbrakt over at Amalie har drevet med sladder. Antakelig er det kommet for en dag at hun fortalt noe privat om fru Vibe videre til sin venn Frits Thaulow, og fru Vibe nekter nå å vise seg i kretsen så lenge Amalie er der. I dag skriver Amalie til fru Ullmann og unnskylder seg.

  • Amalie skriver i Dagbladet om Bjørnstjerne Bjørnsons stykke En Handske. Stykket undersøker hva som skjer når en ung, forlovet kvinne, Svava, finner ut at hennes forlovede Alf har en seksuell fortid, og i frustrasjon kaster en hanske i ansiktet på ham, for så å bryte med familien når hun finner ut at det er sosialt akspetert, også av hennes egen mor, at menn han en seksuell fortid. Svava fremstår som forfatterens talerør, og moralen er at både menn og kvinner skal være seksuelt avholdende før ekteskapet.

  • Amalie er i København på visitt for å være sammen med Erik. Hun blir i hele november. Siden skal Erik komme til å skrive dette til henne om hvordan forholdet deres har utviklet seg i løpet av den tiden de har fått se hverandre. Den har ikke vært uten konflikter, men samtidig er han blit enda sikrere på at han elsker henne, og de to hører sammen. Han kommer til å skrive:

  • Amalie seiler med dampskip fra Kristiania til København på visitt for å være sammen med Erik, og bor hos den eldre fru Knudtzon (født Gottschalk). Hun trenger å vite hva Erik vil med henne. Det er tykk tåke ved avreisen, og hun er overbevist om at skipet kommer til å forlise underveis. Hun blir i København i nesten en måned. Det kommer til flere konforntasjoner mellom henne og Erik underveis, men de blir også klar over at det skal være de to i fremtiden. Mens Amalie er i byen, er Erik også sosial og selskapelig i mange sammenhenger der hun ikke kan være med. John Paulsen er også i byen.

  • Amalie er i København, offisielt for å besøke venner, men i virkeligheten for å kunne være mest mulig sammen med Erik. I dag møter hun Georg Brandes på gaten, og blir klar over at John Paulsens roman Moderne Damer, som nettopp er utkommet, har henne som modell for hovedpersonen. Hun skriver i brev til Erik: Jeg mødte idag dr. Georg, just som jeg kom ud Amaliegade - jeg skulde til photografen - han kom tværs over St.

  • I Danmark utkommer første nummer av tidsskriftet Tilskueren, grunnlagt av den unge Niels Neergaard. Det skal komme til å stå sentralt innenfor kunst, vitenskap og litteratur i de kommende 40 årene. Både Erik og Amalie Skram skal komme til å være trofaste bidragsytere til tidsskriftet.

  • Amalie og Erik har hemmelig stevnemøte i Sverige. De møtes i Gøteborg og drar videre sammen med tog til Falköping.

  • Christian Krohg er i København og opplever å måtte fylle rollen som hanrei mellom Oda og Gunnar Heiberg. Amalie skriver om dette til sin venninne Helene Sandberg, Hun har vondt v Krohg.

  • Erik Skram har fått brev fra Arne Garborg. De to har en korrespondanse gående om menn og menns seksualitet - og forskjellen på danske og norske menn på dette punktet. Erik er opprømt over denne dialogen. Han tror norske menn er villere enn danske på dette punktet. Han videresender Garborgs brev til Amalie Müller så hun også skal få se, og skriver:

  • Amalie Müller er tilbake i Kristiania etter besøket hos Erik Skram og hans krets i København. Sin tidligere beiler John Paulsen har hun nå lagt for inderlig hat, -- saken har dessuten skapt stor splid i det litterære venstre i Kristiania, det er dette alle snakker om for tiden.

    Og hun har fortalt sin mor og sin bror Ludvig om sine store kjærlighet til Erik, og sine planer om å gifte seg med ham. Hun skriver til Erik:

  • Frits Thaulow er i ferd med å komme ut av en tung periode. Amalie skriver om ham og hans bror Herman Thaulow i brev til Erik i København: «Fritz skal være i et udmærket humør, fortæller man, fuld af liv og lyst og arbeidskraft. Han går selv og siger at nu er hans modfaldenhedsperiode overstået, og at nu kan han arbeide som ingensinde før. Ingeborg har jeg ikke sét eller hørt noget til. Hermann skal have komponeret en viener-polka [?], som han går og er besat af at ville spille og ville ha'e spillet overalt og alletider.

  • Frits Thaulow er i ferd med å komme ut av en tung periode. Amalie skriver om ham og hans bror Herman Thaulow i brev til Erik i København: «Fritz skal være i et udmærket humør, fortæller man, fuld af liv og lyst og arbeidskraft. Han går selv og siger at nu er hans modfaldenhedsperiode overstået, og at nu kan han arbeide som ingensinde før. Ingeborg har jeg ikke sét eller hørt noget til. Hermann skal have komponeret en viener-polka [?], som han går og er besat af at ville spille og ville ha'e spillet overalt og alletider.

  • I København er været vakkert i dag. Frosten de har hatt de par siste dagene, er i ferd med å smelte. Man begynner å se resultatene av stormen som har vært. Erik tegner i brev til Amalie denne lille skissen av københavnerdagen: «Jeg er kommen hjem fra en lang Frokostscene hos Moderen med begge Søstrene og har de kærligste Hilsener til Dig. Der var nok så hyggeligt. Jeg var gået en lang Tur over Langelinje først.

  • Ingeborg Thaulow er dypt ulykkelig, skriver Amalie i et brev til Erik. Nå er hun reist til Paris for å være hos sin søster Mette Gauguin for å være hos henne mens hun ligger på barselseng. Mens hun er borte bor Frits sammen med barna i hennes leilighet. Amalie syns det hele er et stort roteri; skal dette kalles skilte folk? Ingeborg har visstnok tatt et bok av Edvard Brandes som lå på et bord og slengt den i veggen og sagt at hun ikke tåler å se den mannens navn. Amalie mener hun kommer til å gå i hundene hvis hun ikke gjør en overmenneskelige kraftanstrengelse. Hun må lutres.

  • Lovise Alver skriver brev til Amalie. Hun forteller om broren Bernhard, som er kommet hjem fra Amerika for å dø.

  • Amalie skriver til Erik om ryktene som gå rom at de to har et forhold, som Frits Thaulow fyrer opp under: «Forresten snakker man ikke synderligt her nu. Fritz har fortalt et par steder, at nu var det alvor, han havde det fra sikker kilde i Kjøbhv., men ingen trode på det. "Hvergang hun er ude af byen, siger man at hun er forlovet, og er hun ikke ude af byen, er det ligedan, - Skram er bare et nyt navn i kjæden, - det er naturligvis bare sludder," - på den måde anser man sagen her».

  • Johan Halvorsen, som er en av Amalies venner, er i København og gjør suksess blant danskene. Erik rapporterer til Amalie i brev: «Medens jeg husker det: din Ven Johan Svendsen har sat den musikalske Verden på den anden Ende af Henrykkelse ved sin første filharmoniske Koncert. Disse Koncerter vil blive det fin-fineste i København. Sagen er, at Manden har havt Energi og Evne til at få hele Kapellet til at spille for sig, det er hans Redskab, så vidt jeg véd et så godt som det næstbedste i Europa, og så kommer hans glimrende Anførerskab, og at de alle har Ærbødighed for ham og holder af ham.

  • Amalie Müller får brev fra Erik Skram, som forteller at han har truffet Kielland og J.P. Jacobsen, som begge har lest hennes fortelling Madam Høiers leiefolk. Ingen av dem likte den.

    Kielland mener hun bruker for mange ord på å skildre det skitne, sørgelige, lurvete og lasete. Erik på sin side er bekymret for at hun etterlikner Kiellands stil. Og for en gangs skyld tar Amalie kritikken med ro. Hun innser at teksten har svakheter.

  • Erik er litt sentimental i kveld, når han skriver til Amalie. Han forestiller seg hvordan det kan bli når de to er ektefolk. Det er ikke fritt for at han har intime fantasier om hvordan det kommer til å være. Han skriver: «Du min dyrebare, dyrebare Skat, mit Eje, jeg er næsten lige så bedrøvet endnu, fordi Du ikke er hos mig Amalie, jeg er helt modløs i Aften. Jeg længes på en helt ulykkelig Måde.

  • Amalie skriver i et brev til Erik i Købeenhavn om sin avsy for jøder. Det er brødrene Brandes som får ungjelde som representanter for jødene. Hun skriver blant annet: "at jeg ikke kan fordrage dette jødepar, og at jeg har en stærk fornemmelse af at de på mange måder har kuet og ensidiggjort åndslivet dernede. Dette om de "underjordiske rødder" frydede mig. Der er noget op af afgrunden kommet ved disse funklende slangglatte, magtbegjærlige revanchetørstende jødebegavelser. Uf; min sjæl vender sig i degoût bort fra dem, nei mere, i næsten had. E.B. har jeg nu aldrig ventet noget af, men G.B.

  • Olaus Arvesen trykker en artikkel som angriper John Paulsens nøkkelroman Moderne damer, i Oplandenens avis, som han grunnla i 1872.

    Artikkelen anklager John Paulsen for å ha brukt en modell alle kjenner og svertet henne til:

    "Vi tror ikke Forfatterens navn i Lengden vil have godt av denne Trafik."

  • Amalie har fått et brev fra sin kjære og høyt beundrede eldre venninne Vilhelmine Ullmann, som ikke er enig med henne i at John Paulsens nøkkelroman Moderne Damer ikke burde vært anmeldt av deres felles venninne Mathilde Schjøtt i Nyt Tidsskrift. Det er en stor skuffelse for Amalie å ikke bli støttet av fru Ullmann i denne saken, og hun føler seg sveket av tidsskrftets redaksjon, som hun selv var blitt lovet en stilling som redaksjonssekretær i i sin tid. Men hun står på sitt. Hun skriver: «Kjære fru Ullmann! Tak for deres snille brev.

  • Erik Skram skriver til Amalie Müller at hans syns deres roman er vakker. De er begge klar over at det er en kjærlighetsroman de er i ferd med å skrive med sitt hemmelige forhold.

  • I København er været denne julen vakkert. Mildt og klar, stille luft, eller lun tåke

  • Amalie skriver et nytt brev til Erik i København hvor hun utdyper sitt jødehat.

  • Erik har hørt siste nytt om Bjørn Bjørnson, Karoline og Bjørnstjernes sønn, som har vært så ulykkelig og inderlig forelsket i Amalie etter at han traff hennes på festen hjemme på Aulestad i fjor sommer - der det jo var Erik som gikk av med seieren som Amalies beiler. Nå ser det ut til at Bjørn er kommer over kjærlighetssorgen - han har i hvert fall etter sigende forlovet seg. Og det ser ut til at også han har lyst til å bli forfatter. Erik skriver: «Forleden var hos mig en Herre fra Hamborg.

  • Erik Skram skriver til Amalie Müller: "Jeg vil ikke være din Prins i mine Breves Guldkareth, jeg vil være din elskede Husbond i min Natdragts og Morgenfrakkes allerdummeste Udseende. Jeg ved, at hvor sød Du end kan blive i dine Breve, så er Du elskeligere i Bukseben og Særk (...) Du skal komme ned til mig Amalie, snart snart, overbærende i dit Sind, med Tro på, at det er i Vadmel og hårde Lædersko din Kærlighed skal vandre, og ikke først om tre Måneder, hvor din Længsel har syt Dansesko til dine Fødder og vævet Silkeskrud om dine Skuldre og Lænder.»

  • Amalies "Constance Ring. Fragment." utkommer i det danske tidsskriftet Tilskueren. Det er dette som etter hvert skal komme til å bli romanen Constance Ring, hennes debutroman.

  • Adda Ravnkildes roman Judith Fürste utkommer i København posthumt ved hjelp av Georg Brandes. Forfatteren begikk selvmord i fjor. Romanen minner påfallende om Amalie Skrams Constance Ring og Victoria Benedictssons Pengar.

  • Alvilde Prydz, en kvinne like gammel som Amalie og fra Fredrikshald, treffer Erik og Amalie i København. Erik leser og kommenterer tekstene hennes.

  • Knut Hamsun bryter opp fra Elroy, Wisconsin og drar til den lille byen Madelia i Minnesota. Her får han ansvaret for å passe huset og trelastforretningen til en forretningsmann mens han er bortreist. Hamsun er fortsatt pengelens, for det meste arbeidsløs, og bortsett fra tilfedldige losjier som dette, har han ikke noe fast sted å bo.

    Dessuten er han syk; han har tatt i for hardt mens hans løftet en salttønne denne høsten. Han kjente at det var som om noe løsnet i brystet. Han begynte å spytte blod, og han tålte ingen fysiske anstrengelser.

  • August Müller, Amalies eksmann, er representant for Venstre ved Overstortinget i Christiania.

  • Amalie skriver til sin venninne Elisa Knudtzon om hvordan det ligger an med flytteplanene til København: «Jeg kommer ikke at flytte herfra før tidligst i slutten af marts, maske kan det drage hen til ud i april; det beror på når jeg kan få gutterne anbragt, og det kan jo hænde at de, som skal tage dem, må flytte i et større logi; og da ved du flyttedag først er i midten af april. Skram er så bedrøvet over dette; han vilde helst jeg skulde blevet med med en gang, eller i alfald at jeg skulde være kommen nu i februar, men han kan jo godt forstå de grunde som binder mig.

  • Amalie har skrevet en anmeldelse av Bjørnstjerne Bjørnsons Over Ævne, som Georg Brandes nettopp har anmeldt. Hun er svært begeistret over stykket, og sender den til Erik i København, slik at han kan gå over den og sørge for at den kommer på trykk i Danmark. Hun skriver: «Det er neppe sandsynligt at jeg efter at ha'e læst Brandes's artikel vilde rettet eller strøget noget. Jeg tror ikke vi godt kan komme i skade for at sige just det samme, ialtfald ikke med de samme ord. Men nu får det stå sin prøve. Holst og Helland var udmærket tilfreds.

  • Erik strever med å redigere Amalies artikkel om Bjørnsons Over Ævne, som han har sørget for skal komme på trykk i det danske tidsskriftet Tilskueren. Han er engstelig for at hun skal bli irritert på alle rettelsene hans, samtidig som han ikke syns den kan stå på trykk slik den er. Det er spesielt viktig at hun forstå hvor radikale hennes angrep på kristendommen vil være for et dansk publikum. Hun kan komme til å få trøbbel.

  • Amalie har fått Eriks brev med forsøket på å redigere hennes artikkel om Bjørnsons Over Ævne I. Hun er slett ikke fornærmet over hans kritikk. Hun har vært sammen med Christiania Krohg og Frits Thaulow i selskapslivet i det siste. Hun skriver: «Kl. er 2 nat min elskede; jeg er netop kommen hjem fra en selskabelig sammenkomst hos kunstnerne i et stort offentligt lokale.